Digital fedmebehandling når socioøkonomisk forskellige patienter

Fordeling af erhverv i en real world-population i digital behandling (PO4.209)

Anna Sommerfeld1, Kristofer Ringner1, Elin Skoglund1, Oliver Willacy1, Felix Wittström1, David Buchebner1, Martin Carlsson1,2

1. Yazen Health AB, Malmö, Sverige

2. Department of Medicine and Optometry, eHealth Institute, Linnaeus University, Kalmar, Sverige

INTRODUKTION

Fedme rammer i uforholdsmæssig grad personer med lavere socioøkonomisk baggrund, og forekomsten af fedme estimeres til at være 70-80 % højere blandt voksne med lav indkomst sammenlignet med voksne med høj indkomst i Sverige. Adgangen til effektiv fedmebehandling er fortsat ujævnt fordelt mellem socioøkonomiske grupper, og nye farmakologiske behandlinger er dyre og ikke tilskudsberettigede, hvilket betyder, at patienterne selv skal betale hele omkostningen. Dette kan yderligere forstærke eksisterende sundhedsuligheder i de langsigtede behandlingsresultater. Selvom digitale behandlingsmodeller kan forbedre adgangen til og kontinuiteten i behandlingen, er de socioøkonomiske og erhvervsmæssige profiler blandt patienter i digital fedmebehandling fortsat utilstrækkeligt undersøgt.

METODER

Studiepopulationen omfattede 40.254 svenske voksne med fedme (gennemsnitligt initialt BMI 33,4 kg/m²; gennemsnitsalder 49 år; 70 % kvinder), som modtog behandling hos Yazen Health, en autoriseret privat svensk sundhedsudbyder, der tilbyder en tværfaglig digital behandlingsmodel til personer med fedme.

Erhvervsdata blev anvendt som proxy for socioøkonomisk status og klassificeret i henhold til Swedish Standard Classification of Occupations (SSYK 2012) og ISCO-08 hovedgrupper. Patienterne blev kategoriseret i lav-, mellem- eller højindkomstgrupper. Individuelle indkomstdata var ikke tilgængelige. De formelle SSYK-baserede klassifikationer blev fastholdt til indkomstgruppering og sundhedsøkonomiske analyser. Selvrapporterede årsager til behandlingsophør blev analyseret deskriptivt. Ledere inden for sundhedsvæsenet blev klassificeret som sundhedsprofessionelle for at afspejle sundhedsfaglig uddannelse og domæneekspertise, mens ledere i andre erhvervsgrupper blev klassificeret efter ledelsesfunktion.

RESULTATER

Baseret på erhvervsafledt socioøkonomisk gruppering blev 35 % af patienterne klassificeret som lavindkomst, 38 % som mellemindkomst og 27 % som højindkomst sammenlignet med cirka 12 %, 80 % og 8 % i den generelle svenske befolkning ifølge indkomstbaseret økonomisk standard (Statistics Sweden, SCB).

‍

Sundhedsprofessionelle udgjorde den største erhvervsgruppe (21,8 %), hvor sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter stod for 72,5 % af denne gruppe (15,9 % af den samlede population), hvilket repræsenterer primært lav- til mellemindkomststillinger.

‍

Omkring 25 % af patienterne afbrød behandlingen, og 12,4 % genoptog efterfølgende behandlingen. Økonomiske årsager var den hyppigst rapporterede årsag til behandlingsophør (40,9 %). Tilbagevenden til behandling var mest almindelig blandt højindkomstpersoner (61,6 %), mens behandlingsophør oftere var permanent blandt lav- og mellemindkomstpatienter, hvor kun henholdsvis 8,2 % og 30,7 % vendte tilbage.

Digital fedmebehandling nåede patienter på tværs af hele det socioøkonomiske spektrum.

Sygeplejersker udgjorde størstedelen af sundhedsprofessionerne og repræsenterede primært lav- til mellemindkomstroller.

Genindtræden i behandling var ikke usædvanlig, men selektiv.

‍

Økonomiske årsager var den hyppigst rapporterede årsag til behandlingsophør på tværs af alle indkomstgrupper. Den relative betydning af økonomiske årsager varierede efter socioøkonomisk status.

‍

Tilbagevenden til behandling var mest almindelig blandt højindkomstpersoner (61,6 %), mens behandlingsophør oftere var permanent blandt lav- og mellemindkomstpatienter, hvor kun henholdsvis 8,2 % og 30,7 % vendte tilbage.

KONKLUSION

Digitale behandlingsmodeller for fedme kan engagere socioøkonomisk forskellige og traditionelt underbetjente befolkningsgrupper, selv i fuldt egenfinansierede behandlingsmiljøer. Samtidig fremstår økonomisk overkommelighed som en central faktor for vedvarende adgang til fedmebehandling, hvor økonomiske barrierer i uforholdsmæssig grad begrænser langsigtet behandlingskontinuitet blandt patienter med lavere indkomst.

Digital behandling kan nå socioøkonomisk forskellige befolkningsgrupper.

Økonomisk overkommelighed er en afgørende faktor for langsigtet adgang.

Resultaterne understøtter behovet for:

• Tilskud 

• Målrettet økonomisk støtte

• Lighedsfokuserede politikker for fedmebehandling

‍Referencer:

1. SSYK 2012 fra Statistics Sweden (SCB)
2. ISCO-08 fra International Labour Organisation (ILO)

‍
Dette abstract blev præsenteret som en posterpræsentation på European Congress on Obesity i Istanbul, ECO2026.

For kontakt: anna.sommerfeld@yazen.com

Følg Yazen på LinkedIn for de seneste videnskabelige opdateringer og nyheder inden for fedmeområdet.