Digital fedmebehandling når socioøkonomisk forskellige patienter
I en real world-kohorte med mere end 40.000 personer, der levede med fedme, engagerede digital behandling patienter på tværs af alle socioøkonomiske grupper, herunder lav- og mellemindkomstgrupper. Samtidig viste økonomisk overkommelighed sig at være den primære årsag til behandlingsophør, hvor økonomiske barrierer i uforholdsmæssig grad begrænsede langsigtet adgang til og kontinuitet i behandlingen.
.webp)
.svg)
Fordeling af erhverv i en real world-population i digital behandling (PO4.209)
Anna Sommerfeld1, Kristofer Ringner1, Elin Skoglund1, Oliver Willacy1, Felix Wittström1, David Buchebner1, Martin Carlsson1,2
1. Yazen Health AB, Malmö, Sverige
2. Department of Medicine and Optometry, eHealth Institute, Linnaeus University, Kalmar, Sverige
INTRODUKTION
Fedme rammer i uforholdsmæssig grad personer med lavere socioøkonomisk baggrund, og forekomsten af fedme estimeres til at være 70-80 % højere blandt voksne med lav indkomst sammenlignet med voksne med høj indkomst i Sverige. Adgangen til effektiv fedmebehandling er fortsat ujævnt fordelt mellem socioøkonomiske grupper, og nye farmakologiske behandlinger er dyre og ikke tilskudsberettigede, hvilket betyder, at patienterne selv skal betale hele omkostningen. Dette kan yderligere forstærke eksisterende sundhedsuligheder i de langsigtede behandlingsresultater. Selvom digitale behandlingsmodeller kan forbedre adgangen til og kontinuiteten i behandlingen, er de socioøkonomiske og erhvervsmæssige profiler blandt patienter i digital fedmebehandling fortsat utilstrækkeligt undersøgt.
METODER
Studiepopulationen omfattede 40.254 svenske voksne med fedme (gennemsnitligt initialt BMI 33,4 kg/m²; gennemsnitsalder 49 år; 70 % kvinder), som modtog behandling hos Yazen Health, en autoriseret privat svensk sundhedsudbyder, der tilbyder en tværfaglig digital behandlingsmodel til personer med fedme.
Erhvervsdata blev anvendt som proxy for socioøkonomisk status og klassificeret i henhold til Swedish Standard Classification of Occupations (SSYK 2012) og ISCO-08 hovedgrupper. Patienterne blev kategoriseret i lav-, mellem- eller højindkomstgrupper. Individuelle indkomstdata var ikke tilgængelige. De formelle SSYK-baserede klassifikationer blev fastholdt til indkomstgruppering og sundhedsøkonomiske analyser. Selvrapporterede årsager til behandlingsophør blev analyseret deskriptivt. Ledere inden for sundhedsvæsenet blev klassificeret som sundhedsprofessionelle for at afspejle sundhedsfaglig uddannelse og domæneekspertise, mens ledere i andre erhvervsgrupper blev klassificeret efter ledelsesfunktion.
RESULTATER
Baseret på erhvervsafledt socioøkonomisk gruppering blev 35 % af patienterne klassificeret som lavindkomst, 38 % som mellemindkomst og 27 % som højindkomst sammenlignet med cirka 12 %, 80 % og 8 % i den generelle svenske befolkning ifølge indkomstbaseret økonomisk standard (Statistics Sweden, SCB).
Sundhedsprofessionelle udgjorde den største erhvervsgruppe (21,8 %), hvor sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter stod for 72,5 % af denne gruppe (15,9 % af den samlede population), hvilket repræsenterer primært lav- til mellemindkomststillinger.
Omkring 25 % af patienterne afbrød behandlingen, og 12,4 % genoptog efterfølgende behandlingen. Økonomiske årsager var den hyppigst rapporterede årsag til behandlingsophør (40,9 %). Tilbagevenden til behandling var mest almindelig blandt højindkomstpersoner (61,6 %), mens behandlingsophør oftere var permanent blandt lav- og mellemindkomstpatienter, hvor kun henholdsvis 8,2 % og 30,7 % vendte tilbage.
Digital fedmebehandling nåede patienter på tværs af hele det socioøkonomiske spektrum.
Sygeplejersker udgjorde størstedelen af sundhedsprofessionerne og repræsenterede primært lav- til mellemindkomstroller.
Genindtræden i behandling var ikke usædvanlig, men selektiv.
Økonomiske årsager var den hyppigst rapporterede årsag til behandlingsophør på tværs af alle indkomstgrupper. Den relative betydning af økonomiske årsager varierede efter socioøkonomisk status.
Tilbagevenden til behandling var mest almindelig blandt højindkomstpersoner (61,6 %), mens behandlingsophør oftere var permanent blandt lav- og mellemindkomstpatienter, hvor kun henholdsvis 8,2 % og 30,7 % vendte tilbage.
KONKLUSION
Digitale behandlingsmodeller for fedme kan engagere socioøkonomisk forskellige og traditionelt underbetjente befolkningsgrupper, selv i fuldt egenfinansierede behandlingsmiljøer. Samtidig fremstår økonomisk overkommelighed som en central faktor for vedvarende adgang til fedmebehandling, hvor økonomiske barrierer i uforholdsmæssig grad begrænser langsigtet behandlingskontinuitet blandt patienter med lavere indkomst.
Digital behandling kan nå socioøkonomisk forskellige befolkningsgrupper.
Økonomisk overkommelighed er en afgørende faktor for langsigtet adgang.
Resultaterne understøtter behovet for:
• Tilskud
• Målrettet økonomisk støtte
• Lighedsfokuserede politikker for fedmebehandling
Referencer:
Dette abstract blev præsenteret som en posterpræsentation på European Congress on Obesity i Istanbul, ECO2026.
For kontakt: anna.sommerfeld@yazen.com
Følg Yazen på LinkedIn for de seneste videnskabelige opdateringer og nyheder inden for fedmeområdet.
August 2, 2026
August 3, 2026
Start din vægttabsrejse med Yazen i dag
Alt du skal gøre er at oprette en konto og besvare nogle spørgsmål om dit helbred
.svg)
.svg)
Flere artikler
.webp)
Yazenmodellen – moderne behandling af svær overvægt leveret via en digital behandlingsmodel. En deskriptiv analyse
Yazenmodellen muliggør moderne behandling af svær overvægt ved at integrere medicinsk behandling, livsstilsintervention og social støtte. Pr. nu* har mere end 30.000 patienter modtaget behandling med denne model.
Resumé
Yazenmodellen går ud over traditionelle metoder og giver patienter de redskaber, der skal til for at håndtere deres sygdom – med fokus på medicinske og adfærdsmæssige aspekter, uddannelse og social støtte via en digital platform for tilgængeligt, kontinuerligt og effektivt vægttab og vægtstyring.
Bæredygtigt vægttab og sundhedsfordele i behandlingen af svær overvægt: 18-måneders real-world-evalueringsresultater i en virtuel behandlingssetting fra Yazens første opfølgning af operationel kvalitet
Denne analyse af data fra en 18-måneders real-world-evaluering viser, at Yazen Health's fuldt digitale behandlingsmodel, der integrerer farmakologisk behandling og livsstilsintervention, kan levere effektive og bæredygtige resultater i en virkelig klinisk sammenhæng.
Resumé
Patienterne opnåede en vægttabsreduktion på 16,6 %, ledsaget af forbedringer i metaboliske sundhedsmarkører, herunder laboratorieværdier – på trods af begrænsninger i medicinforsyningen og uden brug af den maksimalt anbefalede dosis semaglutid. 70 % forblev i programmet efter 12 måneder. Vægttabsresultaterne var sammenlignelige med dem, der blev observeret i RCT'er som STEP-studierne1-2.
Undersøgelse af effektiviteten af en ny digital behandlingsmodel for vægttab hos personer med svær overvægt
This real-world evaluation of more than 2,600 patients in Sweden showed that Yazen’s comprehensive digital obesity care model achieved 12.6% weight loss after 6 months, alongside significant improvements in cardiometabolic health markers. The model combines GLP-1 treatment, lifestyle intervention, and continuous multidisciplinary support through a digital platform designed for long-term obesity care.