Digital behandling af svær overvægt når patienter med forskellig socioøkonomisk baggrund
Digital behandling af svær overvægt når patienter med forskellig socioøkonomisk baggrund
I en real-world-kohorte med over 40.000 personer med svær overvægt engagerede digital behandling patienter på tværs af alle socioøkonomiske grupper, herunder lavindkomst- og mellemindkomstgrupper. Prisoverkommelighed viste sig dog at være den primære årsag til behandlingsophør, idet økonomiske barrierer uforholdsmæssigt begrænsede langsigtet adgang til og kontinuitet i behandlingen.
.webp)

Erhvervsmæssig fordeling i en real-world-population inden for digital behandling (PO4.209)
Anna Sommerfeld1, Kristofer Ringner1, Elin Skoglund1, Oliver Willacy1, Felix Wittström1, David Buchebner1, Martin Carlsson1,2
1. Yazen Health AB, Malmö, Sverige
2. Institut for Medicin og Optometri, eHealth Institute, Linnæus Universitet, Kalmar, Sverige
INTRODUKTION
Svær overvægt rammer i uforholdsmæssigt høj grad personer med lavere socioøkonomisk baggrund, og prævalensen af svær overvægt skønnes at være 70–80 % højere blandt voksne med lav indkomst sammenlignet med voksne med høj indkomst i Sverige. Adgang til effektiv behandling af svær overvægt er fortsat ulige fordelt på tværs af socioøkonomiske grupper, og nye farmakologiske behandlinger er bekostelige og ikke tilskudsberettigede, hvilket kræver, at patienterne selv afholder den fulde udgift – noget der kan forstærke eksisterende uligheder i sundhed og langsigtede behandlingsresultater. Selvom digitale behandlingsmodeller kan forbedre adgangen til og kontinuiteten i behandlingen, er de socioøkonomiske og erhvervsmæssige profiler for patienter behandlet inden for digital behandling af svær overvægt stadig utilstrækkeligt belyst.
METODER
Studiepopulationen bestod af 40.254 svenske voksne med svær overvægt (gennemsnitligt start-BMI 33,4 kg/m²; gennemsnitsalder 49 år; 70 % kvinder), som modtog behandling hos Yazen Health, en godkendt privat svensk sundhedsudbyder, der tilbyder en tværfaglig digital behandlingsmodel for svær overvægt.
Erhvervsdata blev brugt som indikator for socioøkonomisk status og klassificeret i henhold til den svenske standardklassifikation af erhverv (SSYK 2012) og ISCO-08's hovedgrupper. Patienterne blev inddelt i grupper med lav, middel eller høj indkomst; individuelle indkomstdata var ikke tilgængelige. Formelle SSYK-baserede klassifikationer blev bibeholdt til indkomstgruppering og sundhedsøkonomiske analyser. Selvrapporterede årsager til behandlingsophør blev analyseret deskriptivt. Ledere inden for behandlingssektoren blev klassificeret som sundhedsfaglige medarbejdere for at afspejle sundhedsfaglig uddannelse og fagekspertise, mens ledere i andre erhvervsgrupper blev klassificeret efter ledelsesfunktion.

RESULTATER
Baseret på erhvervsbaseret socioøkonomisk gruppering blev 35 % af patienterne klassificeret som lavindkomst, 38 % som mellemindkomst og 27 % som højindkomst, sammenlignet med henholdsvis ca. 12 %, 80 % og 8 % i den generelle svenske befolkning ifølge indkomstbaseret økonomisk standard (Danmarks Statistik, SCB). Sundhedsfaglige medarbejdere udgjorde den største erhvervsgruppe (21,8 %), hvor sygeplejersker og sygehjælpere tegnede sig for 72,5 % af denne gruppe (15,9 % af den samlede population), primært repræsenterende lavere til mellemste indkomstniveau. Ca. 25 % af patienterne afbrød behandlingen, og 12,4 % genoptog efterfølgende behandlingen. Økonomiske årsager var den hyppigst rapporterede årsag til behandlingsophør (40,9 %). Tilbagevenden til behandlingen var mest almindelig blandt højindkomstpersoner (61,6 %), mens behandlingsophør oftest var permanent blandt patienter med lav og mellemindkomst, idet henholdsvis kun 8,2 % og 30,7 % vendte tilbage.


KONKLUSION
Digitale behandlingsmodeller for svær overvægt kan engagere socioøkonomisk forskelligartede og traditionelt underbetjente befolkningsgrupper, selv i fuldstændigt egenfinansierede behandlingsrammer. Prisoverkommelighed fremstår dog som en afgørende faktor for vedvarende adgang til behandling af svær overvægt, idet økonomiske barrierer uforholdsmæssigt begrænser langsigtet behandlingskontinuitet blandt patienter med lav indkomst.
Digital behandling kan nå socioøkonomisk forskelligartede befolkningsgrupper.
Prisoverkommelighed er en afgørende faktor for langsigtet adgang.
Resultaterne understøtter behovet for:
- Tilskud
- Målrettet økonomisk støtte
- Lighedsorienterede politikker for svær overvægt
Referencer:

May 11, 2026
June 19, 2026
Start din vægttabsrejse med Yazen i dag
Alt du skal gøre er at oprette en konto og besvare nogle spørgsmål om dit helbred
Flere artikler
Undersøgelse af effektiviteten af en ny digital behandlingsmodel for vægttab hos personer med svær overvægt
This real-world evaluation of more than 2,600 patients in Sweden showed that Yazen’s comprehensive digital obesity care model achieved 12.6% weight loss after 6 months, alongside significant improvements in cardiometabolic health markers. The model combines GLP-1 treatment, lifestyle intervention, and continuous multidisciplinary support through a digital platform designed for long-term obesity care.
Høj adherence til GLP-1-receptoragonister: 18-måneders resultater fra Yazenmodellen
Høje adherence-rater til GLP-1-receptoragonister i et struktureret, digitalt baseret vægtstyringsforløb kan bidrage til forbedret langsigtet medicin-adherence.
Resumé
Denne real-world-analyse fra Yazens første store driftsbaserede kvalitetsopfølgning viser næsten 70 % adherence til GLP-1-medicin efter 12 måneder, hvilket overstiger tidligere studier, der viste 20–50 %1-4. Efter 2 år* var 60 % af patienterne stadig i behandling.


.webp)

.webp)