Hvilken behandling har svært overvægtige brug for?
Fedmeepidemien er en af vores tids største sundhedsudfordringer. På verdensplan anslås det, at 1,9 milliarder mennesker vil lide af svær overvægt i 2035, hvilket svarer til én ud af fire voksne. Blandt børn forventes svær overvægt at stige med 100 procent mellem 2020 og 2035. De samfundsmæssige omkostninger forventes at nå op på 4 billioner dollars.

I dag den 4. marts er det Verdens Fedmedag, som har til formål at skabe opmærksomhed om svær overvægt og de mange andre sygdomme, som overvægt og fedme forårsager.
Fedmeepidemien er et af vores tids største sundhedsproblemer. På verdensplan anslås det, at 1,9 milliarder mennesker vil lide af svær overvægt i 2035, hvilket svarer til én ud af fire voksne. Blandt børn vil svær overvægt stige med 100 procent mellem 2020 og 2035. De samfundsmæssige omkostninger anslås til 4.400 milliarder dollars.
I Danmark er mere end halvdelen af alle voksne overvægtige, og heraf er 18 procent svært overvægtige. Derudover blev der udført 4.980 bariatriske operationer, og der er over 400.000 mennesker med Type 2-diabetes. Svær overvægt anslås at koste det danske samfund enorme summer hvert år.
Konsekvenserne af svær overvægt er enorme. Ud over menneskelig lidelse med nedsat bevægelighed og meget skyld og skam er der en høj risiko for sygdomme som Type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjede blodfedt, hjerte-kar-sygdomme, infertilitet, graviditetskomplikationer, flere kræftformer og kroniske smerter. De samfundsmæssige omkostninger ved svær overvægt er enorme og øger desuden presset på behandlingssystemet, hvilket kan reducere kapaciteten til at behandle andre patienter – færre patienter med svær overvægt ville derfor frigøre ressourcer til andre.
Så hvordan stopper vi denne udvikling? Her er nogle områder, som samfundet og behandlingssystemet bør fokusere på:
Stop diskriminationen af svært overvægtige. Det at være overvægtig er i dag forbundet med skyld og skam. Man hører ofte, at man er doven og dum og selv har sig at takke. Svær overvægt er en kronisk, i høj grad arvelig sygdom. Centralt for svær overvægt er en hormonel forstyrrelse hos de ramte, hvor en fejlagtig interaktion mellem sult og mæthed spiller en meget stor rolle. Resultatet er øget sult, øget kalorieindtag og gradvis øget fedtmasse. Årsagerne er komplekse, og vi må tage denne sygdom meget alvorligt. Mange svært overvægtige oplever dog diskrimination, når de søger behandling, og får alt for ofte overfladiske og ineffektive opfordringer til at spise mindre og bevæge sig mere.
Tag imod den nye medicinske revolution.Der har for nylig været en omfattende debat om medicin i medierne. Blandt andet om lægemidler baseret på hormonet GLP-1, som findes i stoffet semaglutid. Det anerkendte medicinske tidsskrift 'The Science' udnævnte behandling med GLP-1-lægemidler mod svær overvægt til "årets gennembrud" – i alle kategorier – i 2023. Årsagen var, at disse lægemidler, der oprindeligt blev udviklet til Type 2-diabetes, nu har vist store positive effekter hos mennesker, der blot er overvægtige. Ud over vægttab mindsker medicinen symptomerne på hjertesvigt, hjerteanfald og slagtilfælde. Den nye medicin er derfor meget effektiv. Lad os tage imod den og holde op med at diskutere, om patienter med svær overvægt eller Type 2-diabetes-patienter bør have adgang til den. Medicinen er en revolution i kampen mod fedmeepidemien.
Mod en digital behandlingsmodel. For at behandle svær overvægt kræves en række livsstilsændringer. Det handler ikke kun om medicin – der skal også iværksættes flere indsatser for at ændre livsstilen ved hjælp af diætister, læger, personlige trænere og psykologer. At tilbyde alt dette via fysisk behandling er dyrt og kompliceret. Lad os i stedet se mod Storbritannien, som har et endnu større problem med svær overvægt. Her har National Institute for Care and Health Excellence (NICE) indført retningslinjer, der fastslår, at behandling af svær overvægt særligt bør foregå digitalt.
Meget af vores syn på svær overvægt er forældet. Det er måske en af grundene til, at vi endnu ikke har formået at behandle denne kroniske sygdom.
Jeg vil gerne opfordre alle i behandlingssystemet til at se dette emne som endnu mere prioriteret – både for den enkelte og for samfundet. Og jeg vil opfordre offentligheden til at holde op med at se overvægtige som dovne og selvforskyldte – de har en kronisk sygdom, der oftest ikke kan løses med en diæt eller mere løbetræning. Og ikke mindst – jeg vil henvende mig til alle med overvægt: der er håb og hjælp. I dag ved vi, at der findes effektiv behandling mod svær overvægt.
Martin Carlsson
Professor, læge og specialist i endokrinologi/diabetologi og intern medicin og er en af grundlæggerne af Yazen, en digital sundhedstjeneste, der arbejder med medicinsk og livsstilsmæssig behandling af svær overvægt.
(pressefotos findes her)
Flere nyheder
WOD26: Data afslører vedvarende skam og stigma omkring behandling af svær overvægt
Forud for World Obesity Day den 4. marts deler Yazen nye resultater fra interne patientdata, som viser, at skam og stigma fortsat er store barrierer for behandling af svær overvægt – selv i takt med at effektive medicinske behandlinger bliver mere tilgængelige.
Britiske virksomheder ser på fordelene ved GLP-1-behandling for at reducere sygefravær og øge præstationen.
Britiske arbejdsgivere overvejer i stigende grad vægttabsstøtte som en del af medarbejderfordelene, da nye data fra Yazen-patienter kobler GLP-1-behandling til færre sygedage og bedre præstation på arbejdspladsen.
Yazen opnåede rekordvækst i 2025 og fordoblet sin omsætning.
I 2025 steg Yazens omsætning med 87 % til næsten €29,4 millioner, mens bruttofortjenesten fordobledes til €16,5 millioner. Virksomheden behandler nu over 37.000 aktive patienter i syv lande og overvejer yderligere ekspansion til to nye markeder i 2026. På trods af en EBITDA på –€5,7 millioner som følge af store vækstinvesteringer er Yazen fortsat en førende aktør inden for behandling af svær overvægt i Europa.



