6–13 % – Den anslåede andel af kvinder i den fertile alder, der har PMOS.
70 % – Den anslåede andel af kvinder med PMOS, der forbliver udiagnosticerede.
5–10 % af kropsvægten – Et vægttab af denne størrelse kan hjælpe med at forbedre menstruationscyklussen, insulinfølsomheden og andre symptomer hos kvinder med PMOS og overvægt eller svær overvægt.
Hvad er polyendokrint metabolisk ovariesyndrom (PMOS, tidligere PCOS)?
Polyendokrint metabolisk ovariesyndrom (PMOS), tidligere kendt som polycystisk ovariesyndrom (PCOS), er en af de mest almindelige hormonelle tilstande, der påvirker kvinder i den fertile alder. Tilstanden er kendetegnet ved hormonelle forstyrrelser, der kan påvirke menstruationscyklussen, ægløsningen, frugtbarheden og kroppens metabolisme.
I mange år blev tilstanden primært betragtet som en gynækologisk lidelse, men det er nu klart, at PMOS påvirker flere hormonelle systemer og metaboliske funktioner i hele kroppen. Af den grund har en international ekspertgruppe foreslået at ændre navnet fra PCOS til PMOS for bedre at afspejle tilstandens bredere biologiske indvirkning.
Ud over uregelmæssig menstruation, manglende ægløsning og forhøjede androgenniveauer er insulinresistens almindelig. Overvægt og svær overvægt ses også hyppigt ved PMOS. Mange kvinder med PMOS har forhøjede blodlipider, højt blodtryk eller andre tegn på metabolisk dårligt helbred. Selv kvinder med normalvægt kan have insulinresistens, men overvægt forværrer ofte metaboliske forstyrrelser. Dette øger risikoen for tilstande som Type 2-diabetes, metabolisk dysfunktionsassocieret steatotisk leversygdom (MASLD) og hjerte-kar-sygdom.
Diagnosen stilles typisk på baggrund af en kombination af symptomer, blodprøver og til tider en ultralydsskanning af æggestokkene. Almindelige diagnostiske kriterier omfatter uregelmæssig ægløsning, forhøjede androgenniveauer og karakteristiske forandringer i æggestokkene.
PMOS anslås at påvirke omkring 6–13 % af kvinder i den fertile alder, men mange forbliver udiagnosticerede. Nogle studier tyder på, at op til 70 % af personer med tilstanden ikke har fået en diagnose, på trods af symptomer, der kan påvirke sundhed, frugtbarhed og livskvalitet.
PMOS er derfor ikke blot en tilstand, der påvirker æggestokkene, men et komplekst hormonelt og metabolisk syndrom, der kan have indflydelse på flere organsystemer i hele kroppen.
Polyendokrint metabolisk ovariesyndrom og insulinresistens – hvordan hænger de sammen?
Insulinresistens er almindelig ved polyendokrint metabolisk ovariesyndrom og anses for at være en vigtig del af de underliggende mekanismer bag tilstanden. Insulinresistens betyder, at kroppens celler reagerer mindre effektivt på insulin, hvilket betyder, at kroppen skal producere mere insulin for at opretholde normale blodsukkerniveauer.
Forhøjede insulinniveauer påvirker ikke kun blodsukkerreguleringen, men også den hormonelle balance. Insulin kan stimulere æggestokkene til at producere androgener, hvilket kan bidrage til symptomer som uregelmæssig menstruation, manglende ægløsning og øget hårvækst.
Insulinresistens er samtidig tæt forbundet med overvægt, særligt abdominal svær overvægt. Overvægt kan forværre insulinresistens, mens insulinresistens i sig selv kan gøre vægtregulering mere udfordrende. Dette bidrager til den øgede risiko for svær overvægt, Type 2-diabetes og andre metaboliske sygdomme, som ses hos mange kvinder med PMOS.
Selvom ikke alle kvinder med PMOS har overvægt eller insulinresistens, er sammenhængen så almindelig, at forbedring af insulinfølsomheden ofte er et vigtigt mål for behandlingen.
Metformin anvendes nogle gange ved PMOS, særligt når insulinresistens eller Type 2-diabetes er til stede, selvom behandlingen altid tilpasses den enkelte.
Symptomer ved PMOS: Fra uregelmæssig menstruation til øget hårvækst
Symptomerne ved PMOS varierer fra person til person, men de mest almindelige er uregelmæssig eller manglende menstruation, øget hårvækst og akne. Mange kvinder oplever også vanskeligheder ved at blive gravid på grund af manglende eller uregelmæssig ægløsning.
Mange symptomer er forbundet med forhøjede niveauer af androgener (mandlige kønshormoner). Øget hårvækst, kendt som hirsutisme, opstår ofte på hagen, overlæben, brystet, maven eller ryggen. Akne og fedtet hud er også almindelige symptomer.
PMOS påvirker dog mere end blot reproduktionssystemet. Mange kvinder oplever også insulinresistens, overvægt eller svær overvægt og andre tegn på metabolisk dårligt helbred. Træthed, lavt energiniveau, søvnvanskeligheder og mentale sundhedsudfordringer som nedtrykthed eller angst er også mere almindelige blandt kvinder med PMOS end i befolkningen generelt.
Den måde, symptomerne ytrer sig på, varierer fra person til person. Nogle oplever kun milde symptomer, mens andre finder, at tilstanden har en mere betydelig indvirkning på hverdagen.
Hvorfor bliver PMOS oftest diagnosticeret hos kvinder i den fertile alder?
PMOS diagnosticeres oftest i de fertile år, fordi mange af de karakteristiske symptomer er forbundet med menstruationscyklussen og ægløsningen. Uregelmæssig menstruation, manglende ægløsning, akne og øget hårvækst fører ofte kvinder til at søge læge og få en diagnose.
Mange kvinder bliver også opmærksomme på tilstanden under fertilitetsundersøgelser, når de forsøger at blive gravide. Da PMOS kan påvirke ægløsningen, kan det nogle gange tage længere tid at blive gravid.
Selvom reproduktive symptomer ofte er det primære fokus i de fertile år, er PMOS ikke udelukkende en fertilitetslidelse. Insulinresistens og andre metaboliske forandringer kan fortsætte efter overgangsalderen og bidrage til en øget risiko for Type 2-diabetes, fedtleversygdom og hjerte-kar-sygdom.
Kan medicinsk vægthåndtering hjælpe med PMOS?
For kvinder med PMOS og overvægt eller svær overvægt kan medicinsk vægthåndtering anvendes sideløbende med kostændringer, fysisk aktivitet og andre livsstilstiltag. Vægttab kan forbedre insulinresistens og bidrage til bedre metabolisk sundhed, hvilket til gengæld kan forbedre flere symptomer forbundet med tilstanden.
GLP-1-receptoragonister, såsom semaglutid (Wegovy) og tirzepatid (Mounjaro), kan bidrage til vægttab ved at øge mæthedsfornemmelsen og mindske appetitten. For nogle kvinder med PMOS og svær overvægt kan vægttab føre til forbedret insulinfølsomhed, mere regelmæssige menstruationscyklusser og forbedrede hormonelle markører.
Da insulinresistens er almindelig ved PMOS, kan vægttab have positive effekter på kropsvægt, blodsukkerregulering og andre metaboliske risikofaktorer. Omfanget af forbedringen varierer fra person til person, og medicin bør altid overvejes ud fra den enkeltes sundhed og behov.
Medicinsk vægthåndtering erstatter ikke sunde livsstilsvaner, men for nogle mennesker kan det være et værdifuldt redskab til at opnå et bæredygtigt vægttab og forbedret metabolisk sundhed.
Ofte stillede spørgsmål om PMOS og vægttab
Hvordan stilles diagnosen PMOS (tidligere PCOS)?
Diagnosen stilles typisk på baggrund af en kombination af symptomer, blodprøver og til tider en ultralydsskanning af æggestokkene. Almindelige diagnostiske kriterier omfatter uregelmæssig ægløsning, forhøjede androgenniveauer og karakteristiske forandringer i æggestokkene.
Kan vægttab forbedre PMOS-symptomer?
Ja. For kvinder med overvægt eller svær overvægt kan vægttab forbedre flere symptomer og sundhedsrisici forbundet med PMOS. Selv et vægttab på 5–10 % af kropsvægten kan forbedre insulinfølsomheden, bidrage til mere regelmæssige menstruationscyklusser og reducere risikoen for Type 2-diabetes og andre metaboliske sygdomme.
Omfanget af forbedringen varierer fra person til person, men vægttab er ofte en vigtig del af behandlingen.
Hvordan påvirker PMOS frugtbarheden?
PMOS kan påvirke frugtbarheden, fordi tilstanden ofte fører til uregelmæssig eller manglende ægløsning. Det betyder ikke, at graviditet er umulig, men det kan tage længere tid at blive gravid.
For kvinder med overvægt eller svær overvægt kan vægttab forbedre sandsynligheden for regelmæssig ægløsning og dermed øge chancerne for at blive gravid. Hvis du planlægger en graviditet, er det vigtigt at drøfte eventuel medicin med din læge, da noget vægttabsmedicin ikke bør anvendes under graviditet eller mens du forsøger at blive gravid.
Har alle kvinder med PMOS overvægt?
Nej. PMOS kan forekomme hos personer i alle vægtkategorier. Overvægt, svær overvægt og insulinresistens er imidlertid mere almindeligt blandt kvinder med PMOS end i befolkningen generelt. Selv kvinder med normalvægt kan have insulinresistens og andre metaboliske risikofaktorer forbundet med tilstanden.
Er PMOS arveligt?
Ja. Genetik spiller en rolle ved PMOS. Risikoen for at udvikle tilstanden er højere, hvis nære slægtninge, såsom en mor eller søster, også har tilstanden. Symptomerne påvirkes samtidig af andre faktorer, herunder kropsvægt, insulinresistens og livsstilsvaner.
Er PMOS det samme som PCOS?
Ja. PMOS (polyendokrint metabolisk ovariesyndrom) er det nye navn, der er foreslået for den tilstand, der tidligere var kendt som PCOS (polycystisk ovariesyndrom). Navneændringen har til formål at afspejle, at tilstanden påvirker flere hormonelle systemer og kroppens metabolisme, ikke kun æggestokkene.
Hvorfor kan det være sværere at tabe sig med PMOS?
Mange kvinder med PMOS har insulinresistens, hvilket kan påvirke metabolisme og vægtregulering. Derudover kan hormonelle forandringer påvirke sult, mæthed og fedtlagring. Derfor kan vægttab nogle gange være mere udfordrende end for personer uden PMOS.
Forskning viser samtidig, at selv et moderat vægttab kan føre til betydelige forbedringer af både hormonel balance og metabolisk sundhed.
Yazenmodellen: en holistisk tilgang til vægtsundhed
For kvinder med PMOS og overvægt eller svær overvægt kan medicinsk vægthåndtering have behov for at adressere flere aspekter på samme tid. Tilstanden påvirker hormoner, metabolisme og vægtregulering, hvilket betyder, at mange mennesker kan have gavn af støtte, der går ud over blot råd om kost og motion.
Hos Yazen arbejder læger og coaches sammen om at udarbejde en individuelt tilpasset behandlingsplan. Når det er nødvendigt, kan diætister, psykologer og personlige trænere også inddrages. Målet er at støtte et bæredygtigt vægttab, forbedre metabolisk sundhed og hjælpe folk med at etablere sunde livsstilsvaner på lang sigt.
Medicin kan være en del af behandlingen. Kombineret med regelmæssig opfølgning og støtte omkring ernæring, fysisk aktivitet, søvn og adfærdsændring kan dette skabe bedre forudsætninger for at håndtere både kropsvægt og de metaboliske udfordringer, der ofte optræder sideløbende med PMOS.
.svg)