For sundhedsprofessionelle
En af verdens største medicinske udfordringer
Svær overvægt – også kaldet fedme i medicinsk sprogbrug – er en af verdens største sundhedsudfordringer og samtidig et omfattende samfundsproblem. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anerkendte allerede i 1997 svær overvægt som en kronisk sygdom, og EU fulgte trop i 2021. Det er en sygdom, der rammer stadig flere mennesker, og den er en af vores tids store sundhedsudfordringer, da den øger risikoen for andre alvorlige sygdomme. Derudover rammer svær overvægt i stigende grad yngre aldersgrupper. I dag lider mange børn og unge voksne allerede af svær overvægt. I Sverige har over en million voksne svær overvægt med et BMI over 30. I USA har hele 40 % af befolkningen sygdommen. Samlet set anslås det, at 650 millioner mennesker på verdensplan lider af svær overvægt.
Behandling af følgesygdomme frem for den grundlæggende årsag
Sygdomme der forårsager enorme lidelser og koster samfundet store summer. Indtil nu har denne store patientgruppe primært fået reaktiv behandling. I stedet for at tackle de grundlæggende problemer er følgesygdomme som forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme blevet behandlet på forskellig vis. Og dødeligheden i gruppen har været og er stadig høj. Men nu står vi over for et paradigmeskifte.
En medicinsk revolution
For første gang har vi en behandling, der virkelig virker. Nye lægemidler kombineret med livsstilsændringer og de nyeste sundhedsinnovationer – herunder tilgængelig, kontinuerlig og ligeværdig behandling via digitale platforme – skaber muligheder for bedring og vægttab, uanset hvor man bor i landet. Patienter taber sig, holder vægten og ændrer skridt for skridt deres livsstil. Alt sammen med støtte fra et kompetent team af læger, diætister, psykologer og personlige trænere, der er tilgængelige døgnet rundt via en digital platform.

Behandling af overvægt
Den bedste måde at behandle svær overvægt på er ved at spise en sund og kaloriereduceret kost samt dyrke regelmæssig motion.
Det kan du gøre ved at:
- Spise en balanceret, kaloriebegrænset kost, som anbefalet af din læge eller en diætist
- dyrke aktiviteter som rask gang, jogging, svømning eller tennis i 150–300 minutter (2,5–5 timer) om ugen
Du kan have gavn af at deltage i et lokalt vægthåndteringsprogram med gruppemøder eller online støtte. Din læge kan fortælle dig om disse muligheder.
Du kan også have gavn af støtte og rådgivning fra en uddannet sundhedsprofessionel, der kan hjælpe dig med at forstå dit forhold til mad og udvikle andre spisevaner.
Hvis du har svær overvægt, og livsstils- og adfærdsændringer ikke er nok til at opnå vedvarende resultater, kan medicin anbefales.
Specialister kan ordinere medicin som Wegovy eller Mounjaro, der virker ved at give en følelse af mæthed og mindske appetitten. Din læge vil vide, om orlistat er egnet til dig.
En specialist kan ordinere andre lægemidler som liraglutid eller semaglutid. De virker ved at give en følelse af mæthed og mindre sult.
For nogle med svær overvægt kan en specialist anbefale fedmekirurgi.
Kilde: NHS
Appetitregulerende medicin
Den første generation af GLP-1-analoger blev oprindeligt udviklet til type 2-diabetes, og da de viste sig at have effekt mod svær overvægt, blev de også godkendt til behandling heraf – herunder liraglutid og semaglutid. En nyere generation af aktivt stof – tirzepatid – indeholder både GLP-1-analoger og GIP. Begge er inkretiner, dvs. appetitregulerende hormoner, der udskilles i mave-tarm-kanalen, når vi spiser.
Det er vigtigt at bemærke, at resultaterne af vægttab kan variere fra person til person, og at disse stoffer og denne medicin altid bør anvendes under lægeligt tilsyn og i kombination med en sund livsstil, herunder passende kost og regelmæssig motion.
Følgende medicin er godkendt af FDA og EMA til behandling af svær overvægt.
Nyeste generation: GLP-1 og GIP
- Tirzepatid (Mounjaro, Zepbound)
Forrige generation: GLP-1
- Semaglutid (Ozempic, Wegovy, Rybelsus)
Første generation: GLP-1
- Liraglutid (Saxenda/Victoza)
- Dulaglutid (Trulicity)
- Exenatid (Byetta)
GLP-1 (glucagon-like peptide-1)
analoger er en gruppe lægemidler, der bruges til behandling af svær overvægt og type 2-diabetes. De virker ved at efterligne eller forstærke effekten af det naturlige hormon GLP-1 i kroppen. GLP-1 er et hormon, der normalt frigives fra tyndtarmen efter et måltid og har flere vigtige funktioner, herunder regulering af blodsukkerniveauet og appetitkontrol.
Sådan virker GLP-1-analoger i forbindelse med vægttab:
- Nedsat appetit: GLP-1-analoger påvirker appetitcentrene i hjernen og øger mæthedsfornemmelsen. Det betyder, at personer, der tager denne medicin, føler sig mætte hurtigere og i længere tid efter et måltid, hvilket reducerer deres mad- og kalorieindtag.
- Forsinket mavetømning: GLP-1-analoger forlænger den tid, det tager for maven at tømme sig efter et måltid. Det hjælper med at dæmpe appetitten og stabilisere blodsukkeret ved at forhindre hurtige blodsukkerstigninger efter spisning.
- Nedsat sult: Denne medicin kan mindske den overordnede sultfornemmelse, hvilket gør det nemmere at følge en kaloriebegrænset kost.
- Reduceret fedtlagring: GLP-1-analoger kan også mindske de negative virkninger af insulinresistens og bidrage til at reducere fedtlagring i kroppen.
Den nyeste generation af vægttabsmedicin: Det skal du vide om tirzepatid og semaglutid
De mest anvendte medicinske stoffer til vægttab kan inddeles i forskellige kategorier baseret på deres virkningsmekanismer og anvendelse. Det er vigtigt at bemærke, at brugen af disse stoffer bør ske under lægeligt tilsyn, da de kan have bivirkninger og ikke er egnede for alle. Her er en liste over nogle almindeligt anvendte stoffer:
Aktivt stof: Tirzepatid (til reference)
Vægttab: 18 %
Handelsnavn: Mounjaro
FDA/EMA-status: Godkendt til behandling af type 2-diabetes og svær overvægt.
Tirzepatid er et nyere lægemiddel, der har vist lovende resultater for både diabeteskontrol og vægttab. Det virker ved at påvirke flere biologiske veje, der regulerer blodsukkerniveauet og appetitten, hvilket kan føre til betydeligt vægttab.
Aktivt stof: Semaglutid (til reference)
Vægttab: 16 %
Handelsnavn: Wegovy, Ozempic
FDA/EMA-status: Godkendt til henholdsvis kronisk vægthåndtering og type 2-diabetes.
Semaglutid er en medicin, der er kendt for sin evne til at reducere appetitten og øge mæthedsfornemmelsen. Den bruges primært til vægtkontrol og type 2-diabetes og har vist sig effektiv til at hjælpe folk med at tabe sig.
Aktivt stof: Liraglutid (til reference)
Vægttab: 7 kg*
Handelsnavn: Saxenda, Victoza
FDA/EMA-status: Godkendt til henholdsvis kronisk vægthåndtering og type 2-diabetes.
Liraglutid virker på en lignende måde som semaglutid og bruges til både vægthåndtering og diabetesbehandling. Det hjælper med at reducere appetitten og øge mæthedsfornemmelsen, hvilket resulterer i vægttab.
*Bemærk: Vægttabsværdien for liraglutid er angivet i kilogram for at afspejle dens effektivitet med hensyn til vægttab.
Aktivt stof: Orlistat (til reference)
Vægttab: 3 kg*
Handelsnavn: Xenical
FDA/EMA-status: Godkendt til kronisk vægthåndtering.
Orlistat er en fedtbloker, der virker ved at reducere optagelsen af fedt fra kosten. Det kan hjælpe med at reducere kalorieindtaget og dermed føre til vægttab.
Aktivt stof: Naltrexon/bupropion (til reference)
Vægttab: 5 %
Handelsnavn: Mysimba
FDA/EMA-status: Godkendt til kronisk vægthåndtering.
Naltrexon/bupropion er en kombination af to forskellige lægemidler, der påvirker hjernen til at reducere appetitten og øge mæthedsfornemmelsen. Det bruges til at hjælpe personer med at tabe sig ved at reducere kalorieindtaget.
*Ingen procentoplysninger tilgængelige
Semaglutid: Effekt og sikkerhed i studier af type 2-diabetes og svær overvægt
Semaglutid er et lægemiddel, som har gennemgået omfattende kliniske forsøg, og som har vist lovende resultater i behandlingen af både type 2-diabetes og vægttab. Ved at gennemgå studierne fra serierne SUSTAIN, STEP, PIONEER, SELECT og SUSTAIN FORTE får vi et overblik over semaglutids effekt og sikkerhed inden for disse to vigtige behandlingsområder. Resultaterne tyder på, at semaglutid kan være et vigtigt redskab for patienter, der kæmper med disse sundhedsproblemer – men det er afgørende, at brugen altid overvåges af en læge.
Semaglutid har været genstand for omfattende kliniske studier for at vurdere dets effekt og sikkerhed, særligt i behandlingen af type 2-diabetes og vægttab. Her er nogle af de vigtigste videnskabelige studier om semaglutid:
- SUSTAIN-studierne: SUSTAIN (Semaglutide Unabated Sustainability in Treatment of Type 2 Diabetes) er en serie studier, der har vurderet semaglutids effekt og sikkerhed til behandling af type 2-diabetes. Studierne viste, at Semaglutide kan sænke HbA1c (langtidsblodsukker) og samtidig føre til vægttab hos patienter med diabetes.
- STEP-studierne: STEP (Semaglutide Treatment Effect in People with Obesity) er en serie studier med fokus på brugen af semaglutid til vægttab hos personer med overvægt eller svær overvægt. Disse studier har vist, at semaglutid kan føre til betydeligt vægttab og forbedringer i helbredsrelaterede parametre hos overvægtige personer.
- PIONEER-studierne: PIONEER (Peptide Innovation for Early diabetes Treatment) er en serie studier, der har vurderet brugen af semaglutid som tidlig behandling til personer med type 2-diabetes. Studierne bekræfter, at Semaglutide er effektivt til at sænke blodsukkeret og sikkert at anvende.
- SELECT-studierne: SELECT (Semaglutide Effects on Cardiovascular Outcomes in People with Overweight or Obesity) er studier, der har vurderet semaglutids effekt på hjerte-kar-hændelser hos personer med overvægt eller svær overvægt. Formålet er at undersøge, om Semaglutide kan reducere risikoen for hjerte-kar-komplikationer.
- SUSTAIN FORTE-studiet: Dette studie fokuserede på brugen af semaglutid hos personer med svær ubehandlet type 2-diabetes. Resultaterne viste, at semaglutid var mere effektiv end anden diabetesmedicin til at sænke blodsukkeret.
Det er vigtigt at bemærke, at disse studier er udført af forskellige forskergrupper og offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. Resultaterne viser, at semaglutid er en effektiv behandling af både type 2-diabetes og vægttab hos personer med overvægt eller svær overvægt. Det er dog afgørende, at brugen af semaglutid overvåges af en læge, og at patienterne følger dennes råd og vejledning.
Start din vægttabsrejse med Yazen i dag
Alt du skal gøre er at oprette en konto og besvare nogle spørgsmål om dit helbred
Flere artikler
Læs mere og få indsigt i, hvilke sundhedsgevinster du kan opnå, hvilke behandlingsmuligheder der findes, og hvordan du kan få bedre kontrol over din appetit.
Flere artikler
Her er nogle videnskabelige referencer, der understøtter de nævnte sundhedsrisici for personer med svær overvægt
Hjerte-kar sygdom
Pi-Sunyer, FX (2002). Medical hazards of obesity . Annals of Internal Medicine, 136(11), 857-864.
Poirier, P., Giles, TD, Bray, GA, Hong, Y., Stern, JS, Pi-Sunyer, FX, & Eckel, RH (2006). Obesity and cardiovascular disease: pathophysiology, evaluation, and effect of weight loss. Circulation, 113(6), 898-918.
Here is a summary of the two studies on cardiovascular disease:
Pi-Sunyer (2002) i "Medical hazards of obesity":
The study highlights the medical risks associated with obesity. The author discusses that obesity can increase the risk of various health problems and diseases, including cardiovascular disease. It emphasizes the importance of managing and preventing obesity to reduce these risks.
The study " Medical Hazards of Obesity " by F. Xavier Pi-Sunyer, published in the Annals of Internal Medicine in 2002, aims to highlight the medical dangers associated with obesity. The author explores and describes the health risks and medical complications that can arise due to overweight and obesity.
The study discusses several important aspects of obesity and its impact on health. The author addresses the following points:
Health Effects: Pi-Sunyer reviews the many medical problems that can occur as a result of obesity. This includes diseases such as cardiovascular disease, type 2 diabetes, high blood pressure, sleep apnea, joint problems, and certain types of cancer. Risk increase: The study emphasizes that the risk of these diseases and health problems increases proportionally with the degree of obesity. This means that people with a higher body mass index (BMI) have a greater risk of suffering from these diseases.
Pathophysiology: The author discusses the biological and physiological mechanisms that link obesity to increased risk of disease. It includes changes in insulin resistance, inflammation, blood lipids, and other metabolic processes.
Importance of weight loss: The study underscores the importance of weight loss as a strategy to reduce the medical dangers associated with obesity. The author points out that even a moderate weight loss can have positive health effects.
Treatment Options: Finally, treatment options for obesity are discussed, including lifestyle changes, diet, exercise, and in some cases drugs or surgery.
In conclusion, Pi-Sunyer's study is a comprehensive overview of the medical dangers that obesity can bring. It emphasizes the importance of managing and preventing obesity to reduce the risk of serious health problems, particularly cardiovascular disease. The study serves as an important resource for healthcare professionals as well as the general public who want to understand the link between obesity and health.
Poirier et al. (2006) in "Obesity and cardiovascular disease: pathophysiology, evaluation, and effect of weight loss":
This study focuses on the relationship between obesity and cardiovascular disease. The authors discuss the pathophysiology behind this association and emphasize the importance of evaluating and treating obesity to reduce the risk of cardiovascular problems. They also discuss the effects of weight loss on improving cardiovascular health.
The study "Obesity and Cardiovascular Disease: Pathophysiology, Evaluation, and Effect of Weight Loss" by Poirier and co-authors, published in the journal Circulation in 2006, aims to shed light on the relationship between obesity and cardiovascular disease and to discuss the pathophysiological mechanisms behind this relationship . The study also focuses on how weight loss can affect cardiovascular health.
Here is a summary of the main points of the study:
Obesity and cardiovascular disease: The study emphasizes that obesity is a significant risk factor for cardiovascular disease, including heart attack, stroke, and heart failure. The authors discuss how obesity can lead to the development of these diseases.
Pathophysiological Mechanisms: Poirier and co-authors review the complex biological and physiological mechanisms by which obesity affects cardiovascular health. This includes insulin resistance, inflammation, high blood pressure and changes in blood lipids.
The positive effects of weight loss: The study points out that weight loss can have significant benefits for cardiovascular health. It can improve risk factors such as blood pressure, cholesterol levels and glucose metabolism.
Challenges in Achieving Weight Loss: The authors address the challenges that obese patients may face when trying to lose weight and discuss various strategies for achieving and maintaining weight loss.
Treatment options: Finally, the study discusses different treatment options for people with obesity that aim to reduce the risk of cardiovascular disease. This includes lifestyle changes, diet, exercise and, in some cases, medication or surgery.
In summary, Poirier and coauthors provide a comprehensive overview of the association between obesity and cardiovascular disease. The study highlights the importance of managing obesity as a strategy to reduce the risk of cardiovascular complications. It serves as a valuable resource for healthcare professionals and researchers working in the field of cardiovascular health and obesity.
Both studies emphasize that obesity is a significant risk factor for cardiovascular disease and emphasize the importance of preventing and treating obesity to improve long-term cardiovascular health.
Type 2-diabetes:
Kahn, SE, Hull, RL, & Utzschneider, KM (2006). Mechanisms linking obesity to insulin resistance and type 2 diabetes. Nature, 444(7121), 840-846.
Hossain, P., Kawar, B., & El Nahas, M. (2007). Obesity and diabetes in the developing world—a growing challenge. New England Journal of Medicine, 356(3), 213-215.
Søvnapnø:
Young, T., Peppard, PE, & Taheri, S. (2005). Excess weight and sleep-disordered breathing. Journal of Applied Physiology, 99(4), 1592-1599.
Punjabi, NM (2008). The epidemiology of adult obstructive sleep apnea. Proceedings of the American Thoracic Society, 5(2), 136-143.
Fedtlever:
Neuschwander-Tetri, BA (2010). Hepatic lipotoxicity and the pathogenesis of nonalcoholic steatohepatitis: the central role of nontriglyceride fatty acid metabolites. Hepatology, 52(2), 774-788.
Ratziu, V., Bellentani, S., Cortez-Pinto, H., Day, C., Marchesini, G. (2010). A position statement on NAFLD/NASH based on the EASL 2009 special conference. Journal of Hepatology, 53(2), 372-384.
Slidgigt:
Blagojevic, M., Jinks, C., Jeffery, A., & Jordan, KP (2010). Risk factors for onset of osteoarthritis of the knee in older adults: a systematic review and meta-analysis. Osteoarthritis and Cartilage, 18(1), 24-33.
Oliveria, SA, Felson, DT, Cirillo, PA, Reed, JI, & Walker, AM (1999). Body weight, body mass index, and incident symptomatic osteoarthritis of the hand, hip, and knee. Epidemiology, 10(2), 161-166.
Kræft:
Calle, EE, Rodriguez, C., Walker-Thurmond, K., & Thun, MJ (2003). Overweight, obesity, and mortality from cancer in a prospectively studied cohort of US adults. New England Journal of Medicine, 348(17), 1625-1638.
Renehan, AG, Tyson, M., Egger, M., Heller, RF, & Zwahlen, M. (2008). Body-mass index and incidence of cancer: a systematic review and meta-analysis of prospective observational studies. The Lancet, 371(9612), 569-578.
Mental sundhed:
Luppino, FS, de Wit, LM, Bouvy, PF, Stijnen, T., Cuijpers, P., Penninx, BW, & Zitman, FG (2010). Overweight, obesity, and depression: a systematic review and meta-analysis of longitudinal studies. Archives of General Psychiatry, 67(3), 220-229.
Atlantis, E., & Baker, M. (2008). Obesity effects on depression: systematic review of epidemiological studies. International Journal of Obesity, 32(6), 881-891.
Repruduktionsorganer:
Pasquali, R., Patton, L., & Gambineri, A. (2007). Obesity and infertility. Current Pharmaceutical Design, 13(33), 3649-3657.
Bellver, J., Pellicer, A., García-Velasco, JA, & Ballesteros, A. (2013). Obesity reduces uterine receptivity: clinical experience from 9.587 first cycles of ovum donation with normal weight donors. Fertility and Sterility, 100(4), 1050-1058.
Vejrtrækningsproblemer:
Wang, Y., Beydoun, MA, Liang, L., Caballero, B., & Kumanyika, SK (2008). Will all Americans become overweight or obese? Estimating the progression and cost of the US obesity epidemic. Obesity, 16(10), 2323-2330.
Castro-Rodriguez, JA, Holberg, CJ, Morgan, WJ, Wright, AL, & Martinez, FD (2001). Increased incidence of asthmalike symptoms in girls who become overweight or obese during the school years. American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, 163(6), 1344-1349.
For tidlig død:
Adams, KF, Schatzkin, A., Harris, TB, Kipnis, V., Mouw, T., Ballard-Barbash, R., ... & Leitzmann, MF (2006). Overweight, obesity, and mortality in a large prospective cohort of persons 50 to 71 years old. New England Journal of Medicine, 355(8), 763-778.
Peeters, A., Barendregt, JJ, Willekens, F., Mackenbach, JP, Al Mamun, A., & Bonneux, L. (2003). Obesity in adulthood and its consequences for life expectancy: a life-table analysis. Annals of Internal Medicine, 138(1), 24-32.
These references provide an overview of the scientific literature on the risks to people with obesity. It is important to note that this is only a sample and that there is much more research in this area.