Spørgsmål:
Hvordan virker medicin til medicinsk vægttab?
Medicinen virker både lokalt i maven og centralt i hjernen. Den påvirker mæthedsfølelse, sult og appetit gennem flere mekanismer – både direkte og indirekte.
Maven tømmes langsommere, hvilket betyder, at du føler dig mæt tidligere, når du spiser. Du bliver tilfreds hurtigere og spiser mindre portioner.
I hjernen påvirker medicinen flere processer, der tilsammen reducerer sult og madtrang, samtidig med at mæthedsfølelsen øges og appetitten dæmpes. Nogle patienter beskriver, at en såkaldt "food noise" bliver mere stille. De oplever, at de tænker mindre på mad end tidligere, hvilket gør det nemmere ikke at spise mere end nødvendigt.
