Semaglutid eller tirzepatid – hvilken er mest effektiv til vægttab?

Hvordan fungerer semaglutid?

Semaglutid er en GLP-1-receptoragonist, der efterligner effekten af kroppens naturlige mæthedshormon, glukagon-lignende peptid-1 (GLP-1). Ved at aktivere disse receptorer forsinkes tømningen af mavesækken, og mæthedssignalerne forstærkes, hvilket kan bidrage til et reduceret energiindtag. GLP-1 frigives normalt fra tyndtarmen i forbindelse med fødeindtagelse, og farmakologisk tilførsel giver en mere langvarig og stabil mæthedseffekt.

Semaglutid er det aktive stof i lægemidler som Wegovy, der er godkendt til vægtbehandling ved svær overvægt og overvægt med vægtrelaterede komplikationer hos voksne, samt Ozempic, der er indiceret til behandling af type 2-diabetes. Ud over de perifere effekter påvirker semaglutid også centrale mekanismer i hjernen, herunder områder knyttet til appetitregulering og belønning, hvilket kan bidrage til reduceret trang til energitæt kost (den såkaldte "food noise" mindskes).

Dette kan gøre det lettere at opretholde det energiunderskud, der kræves for at tabe sig, uden at man konstant skal kæmpe mod stærk sult. Desuden har semaglutid en blodsukkerbalancerende effekt ved på en glukoseafhængig måde at stimulere insulinsekretionen og hæmme glukagonfrigivelsen ved forhøjede blodsukkerniveauer. Dette er af særlig betydning ved behandling af personer med type 2-diabetes.

Tirzepatid sammenlignet med semaglutid - forskellige virkningsmekanismer

Tirzepatid er en såkaldt dobbeltagonist, der aktiverer både GLP-1- og GIP-receptorer. Ligesom semaglutid efterligner det GLP-1 og bidrager til nedsat appetit samt forsinket tømning af mavesækken. Gennem samtidig aktivering af GIP-receptoren kan der opnås en bredere metabolisk påvirkning.

Dette aktive stof findes i lægemidlet Mounjaro, der er godkendt til både vægtkontrol ved svær overvægt og til behandling af type 2-diabetes hos voksne, som supplement til kost og motion.

Hvad er forskellen på tirzepatid og semaglutid som GLP-1-baserede lægemidler?

Den primære biologiske forskel er, at semaglutid selektivt aktiverer GLP-1-receptoren, mens tirzepatid er en dobbeltagonist, der aktiverer både GLP-1- og GIP-receptorer.

Begge lægemidler administreres normalt en gang om ugen via subkutan injektion, det vil sige en injektion i underhudsfedtet, oftest i mave eller lår, ved hjælp af en fyldt injektionspen.

Semaglutid findes også i peroral form (Rybelsus) til daglig administration. Dette kan være et alternativ for patienter, der foretrækker at undgå injektioner, selvom indikationen i første omgang er godkendt som behandling af type 2-diabetes.

Hvilken behandling giver det største vægttab hos personer med svær overvægt?

Kliniske studier af personer med svær overvægt uden type 2-diabetes viser, at tirzepatid i gennemsnit giver et noget større vægttab end semaglutid. Ved behandling med semaglutid 2,4 mg opnås en gennemsnitlig vægtreduktion på cirka 15 procent efter 68 ugers behandling. For tirzepatid har studier vist et større gennemsnitligt vægttab på omkring 20 procent efter 72 uger ved doserne 10 mg og 15 mg.

I et direkte sammenlignende såkaldt "head-to-head"-studie (SURMOUNT-5) opnåede deltagere, der blev behandlet med tirzepatid, et større gennemsnitligt vægttab end dem, der fik semaglutid.

Det er dog vigtigt at understrege, at disse resultater refererer til gennemsnit på gruppeniveau. Begge behandlinger giver et klinisk betydningsfuldt vægttab. Den individuelle effekt varierer og påvirkes blandt andet af behandlingsefterlevelse, tolerabilitet samt i hvilken grad livsstilstiltag integreres i behandlingen.

Bivirkninger – er der forskel?

Bivirkningsprofilen for semaglutid og tirzepatid er i vid udstrækning ens og domineres af mave-tarm-symptomer såsom kvalme, diarré og forstoppelse, især i begyndelsen af behandlingen. Disse bivirkninger er hovedsageligt relateret til lægemidlernes effekter på tømning af mavesækken og centrale mekanismer for appetitregulering.

Generne er ofte mest udtalte i de første behandlingsuger eller i forbindelse med dosisøgning. Gradvis dosisopskalering anvendes derfor for at forbedre tolerabiliteten.

For at mindske risikoen for mave-tarm-gener kan det være en fordel at tilpasse måltidsstørrelse og måltidsmønster. Dosisjustering bør ske individuelt og baseres på effekt og tolerabilitet.

Sjældne, men alvorlige bivirkninger, såsom akut pankreatitis, er rapporteret hos patienter behandlet med begge lægemidler. Ved mistanke om pankreatitis skal behandlingen afbrydes, og patienten skal vurderes lægeligt.

Hvad bør man overveje, når man vælger?

Valg af lægemiddel bør altid baseres på en individuel medicinsk vurdering, hvor patientens sygehistorie, behandlingsmål og forudsætninger vejes. Nogle patienter opnår god effekt og tåler semaglutid vel, mens andre kan have større gavn af tirzepatid afhængigt af behandlingsrespons og behov.

Inden et lægebesøg kan det være værdifuldt at reflektere over følgende:

• Hvad er mine mål med behandlingen, eksempelvis med hensyn til vægttab og helbred?
• Hvilken administrationsform foretrækker jeg (subkutan injektion eller peroral behandling)?
• Hvilke tidligere sygdomme og aktuelle lægemidler er relevante at tage hensyn til?

Behandlingen bør følges op regelmæssigt og justeres ud fra effekt, tolerabilitet og individuelle behov. I mange tilfælde kan en tværfaglig indsats, der inkluderer medicinsk behandling i kombination med livsstilsunderstøttende tiltag, bidrage til et mere bæredygtigt behandlingsresultat.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ) om semaglutid vs. tirzepatid

Er tirzepatid mere effektivt end semaglutid?

Direkte kliniske studier har vist, at tirzepatid (Mounjaro) i gennemsnit giver et noget større vægttab end semaglutid (Wegovy).

Hvor meget kan man tabe sig?

Ved behandling med semaglutid (Wegovy) opnås i gennemsnit en vægtreduktion på cirka 15 procent efter godt et års behandling. For tirzepatid (Mounjaro) har studier vist et gennemsnitligt vægttab på op til cirka 20 procent.

Resultaterne varierer dog mellem individer og er i høj grad afhængige af behandlingsefterlevelse samt i hvilken grad livsstilstiltag integreres i behandlingen.

Kan man skifte fra semaglutid til tirzepatid?

Ja, det er muligt at skifte behandling, eksempelvis ved utilstrækkelig effekt eller generende bivirkninger. Et sådant skift bør altid ske i samråd med den behandlende læge, som kan sikre en passende overgang og korrekt dosisopskalering af det nye lægemiddel.

Hvilken behandling passer bedst til mig?

Valg af behandling baseres på en individuel medicinsk vurdering, hvor faktorer som BMI, eventuel følgesygdom (for eksempel hypertension eller prædiabetes) samt patientens præferencer indgår. Den behandlende læge afgør, hvilken behandling der er mest hensigtsmæssig ud fra disse forudsætninger.

Kilder

The New England Journal of Medicine (NEJM). Once-Weekly Semaglutide in Adults with Overweight or Obesity
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2032183

The New England Journal of Medicine (NEJM). Tirzepatide as Compared with Semaglutide for the Treatment of Obesity
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2416394

The New England Journal of Medicine (NEJM). Tirzepatide Once Weekly for the Treatment of Obesity
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2206038

European Medicines Agency (EMA). Wegovy
https://www.ema.europa.eu/en/medicines/human/EPAR/wegovy

European Medicines Agency (EMA). Mounjaro
https://www.ema.europa.eu/en/medicines/human/EPAR/mounjaro