Overvægt – hvordan kan vi hjælpe dig til et bæredygtigt vægttab?

Hvad indebærer det at være overvægtig?

At være overvægtig handler sjældent om manglende viljestyrke, men er ofte et resultat af genetik, miljø og kroppens egne biologiske mekanismer, som modarbejder vægttab. I dag findes der dog moderne, videnskabeligt dokumenteret hjælp. Ved at kombinere medicinsk behandling (som GLP-1-lægemidler) med støtte fra et dedikeret behandlingsteam kan du få hjælp til både at opnå og fastholde en sund vægt.

Inden for sundheds- og sygehusvæsenet bruges ofte målet BMI (Body Mass Index) som en retningslinje for at vurdere vægt i forhold til højde.

• Overvægt defineres generelt som et BMI mellem 25 og 29,9.
• Fedme (svær overvægt) er sygdomsdiagnosen for et BMI på 30 eller højere.

Ifølge WHO kategoriseres BMI som følger: under 18,5 er undervægt, 18,5–24,9 er normalvægt, 25–29,9 er overvægt, 30,0–34,9 er fedme klasse 1 og 35,0–39,9 er fedme klasse 2. Et BMI på 30 er en vigtig grænse i forhold til medicinsk behandling, og et BMI over 30 er ofte forbundet med øget risiko for følgesygdomme. Fedme betragtes som en kronisk sygdom ud fra medicinske kriterier. Overvægt og fedme er udbredt blandt voksne i Danmark og udgør et væsentligt folkesundhedsproblem med konsekvenser for både den enkelte og samfundet. Udredning af overvægt og fedme indebærer blandt andet beregning af BMI, måling af taljemål og vurdering af risiko for følgesygdomme. Især mavefedt er forbundet med øget sundhedsrisiko sammenlignet med underhudsfedt, og taljemålet er derfor en vigtig indikator. Overvægt og fedme opstår primært som følge af en længerevarende ubalance mellem den energi, man indtager, og den energi, man forbruger.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at tallet på vægten ikke fortæller hele historien. At være overvægtig er ikke et tegn på dovenskab eller dårlig karakter. Forskning viser tydeligt, at overvægt og fedme er komplekse, kroniske tilstande, som påvirkes af en kombination af genetik, miljø og hormoner. BMI tager heller ikke højde for kroppens sammensætning – altså fordelingen mellem muskelmasse og fedtmasse – eller hvor på kroppen fedtet er placeret.

‍Årsager til overvægt

Overvægt og svær overvægt udvikles ofte som et resultat af flere samspillende faktorer. En almindelig årsag er, at man over længere tid indtager mere energi gennem kosten, end kroppen forbruger – særligt hvis kosten er energitæt og næringsfattig. Mangel på fysisk aktivitet og en stillesiddende livsstil bidrager også til vægtøgning, men det er ikke hele forklaringen. Genetiske faktorer kan gøre nogle mere tilbøjelige til at lagre fedt, og hormonelle ubalancer kan påvirke kroppens evne til at regulere vægten. Derudover kan visse medicinske tilstande, som fx type 2-diabetes, øge risikoen for overvægt og svær overvægt. Det er derfor vigtigt at se på både livsstil og eventuelle underliggende årsager, når man ønsker at tabe sig med medicinsk behandling.

Hvilke sundhedsrisici kan overvægt indebære?

At bære på for meget fedtmasse – især det såkaldte viscerale fedt (mavefedt), som samler sig omkring de indre organer – kan påvirke din sundhed negativt og øge risikoen for en række følgesygdomme. De mest almindelige medicinske risici inkluderer:

• Type 2-diabetes:  Overvægt er tæt forbundet med insulinresistens, hvilket betyder, at kroppens celler har sværere ved at optage sukker fra blodet.
• Højt blodtryk: Blodtrykket stiger ofte med øget vægt, hvilket belaster hjerte og blodkar.
• Hjerte-kar-sygdom: Forhøjede blodfedtstoffer og lavgradig inflammation øger risikoen for åreforkalkning.
• Søvnapnø: Risikoen for vejrtrækningspauser under søvn stiger med vægten, hvilket kan føre til øget træthed og belastning af kroppen.

Overvægt øger også risikoen for alvorlige forløb ved infektioner og andre komplikationer. Derudover er der en øget risiko for følgesygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer – herunder bryst-, prostata-, spiserørs- og leverkræft.

Hvorfor er det svært at gå ned i vægt på egen hånd?

Har du prøvet “alt” – diæter, pulver og træningsprogrammer – men alligevel oplevet, at kiloene sniger sig tilbage? Det skyldes kroppens fysiologi. Når du taber dig ved at begrænse kalorier, opfatter kroppen det som sult og forsøger at forsvare sin vægt (det såkaldte set point) gennem en række metaboliske tilpasninger

• Hormoner og sultregulering: Mæthedshormoner som GLP-1 og leptin falder, mens sulthormonet ghrelin stiger. Det betyder, at du ganske enkelt bliver mere sulten.
• Lavere energiforbrug: Kroppen går på spareblus og brænder færre kalorier, både i hvile og ved anstrengelse.
• Stress og søvn: Langvarig stress øger niveauet af kortisol, hvilket fremmer lagring af mavefedt og øger trangen til hurtige kulhydrater. Søvnmangel forstyrrer også appetithormonerne markant. Samtidig kan stress, depression og angst føre til øget kalorieindtag, og det er derfor vigtigt at få støtte til at håndtere både stress og mental trivsel under et vægttabsforløb.

For at opnå et langsigtet vægttab er ændringer i levevaner og kostvaner afgørende. Regelmæssige måltider kan forebygge uplanlagt kalorieindtag, og det er vigtigt med en stabil måltidsstruktur samt at undgå uhensigtsmæssige madvalg – især under medicinsk behandling af overvægt. Derfor virker rådet om “bare at spise mindre og bevæge sig mere” sjældent på lang sigt. Du kæmper i praksis mod din egen biologi.

Livsstilsforandringer

For at opnå vægttab og en sund vægt er det ofte nødvendigt at skabe ændringer i hverdagen. En balanceret kost med fokus på grøntsager, frugt, fuldkorn og magre proteinkilder giver kroppen den nødvendige næring og understøtter en stabil energibalance. Det er samtidig en fordel at begrænse indtaget af sukker, hurtige kulhydrater og energitætte fødevarer. Fysisk aktivitet er en vigtig del af behandlingen. At være aktiv mindst 30 minutter dagligt – fx gennem gåture, cykling eller anden form for træning – kan have stor betydning for både vægt og generel sundhed. Derudover spiller søvn og stress en væsentlig rolle. Tilstrækkelig søvn og gode strategier til at håndtere stress i hverdagen kan støtte et sundt vægttab og bidrage til øget trivsel på en tryg og bæredygtig måde.

Hvilken behandling giver bedst resultat for vægttab?

Patienter med overvægt og svær overvægt opnår som regel de bedste resultater med en kombination af livsstilsændringer og medicinsk behandling. Livsstilsbehandling handler om at få støtte til at ændre kostvaner og øge det fysiske aktivitetsniveau. For eksempel kan fysisk aktivitet på recept (FaR) være en vigtig del af indsatsen. Psykologisk støtte spiller også en central rolle, da adfærd, vaner og mentale faktorer har stor betydning for vægttab. Ved større overvægt – især hvis der også er andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk – kan professionel behandling være nødvendig. Et sundt vægttab bør bygge på holdbare livsstilsændringer frem for hurtige løsninger. Det anbefales at være fysisk aktiv mindst 150 minutter om ugen med moderat intensitet, og en realistisk vægttabstakt er typisk omkring 0,5–1 kg om ugen. Adfærdsændring handler om at skabe bevidsthed om egne vaner og mulighederne for at ændre dem.

I de senere år har moderne medicinsk behandling haft stor betydning. Lægemidler baseret på GLP-1- og GIP-analoger (fx semaglutid og tirzepatid) efterligner kroppens egne mæthedshormoner. De reducerer appetitten og øger mæthedsfornemmelsen og tages som regel som en ugentlig injektion efter ordination. Semaglutid har vist sig at mindske total dødelighed og kardiovaskulære hændelser hos patienter med fedme. Tirzepatid er en kombineret GLP-1- og GIP-agonist, som kan give betydeligt vægttab. I kliniske studier har behandling med disse lægemidler vist et gennemsnitligt vægttab på omkring 15–20 procent efter cirka 68–72 ugers behandling, med variation mellem individer og doser. Almindelige bivirkninger ved GLP-1-lægemidler er mave-tarm-problemer som kvalme og ændrede afføringsvaner.

I Danmark findes registrerede lægemidler mod fedme, som indeholder orlistat, hvilket gør, at kroppen optager mindre fedt og kan føre til diarré, hvis man spiser for meget fedt. Bupropion/naltrexon (Mysimba) virker appetithæmmende via centralnervesystemet. Liraglutid (Saxenda) og semaglutid (Ozempic, Wegovy) er GLP-1-analoger, som injiceres en gang om ugen. Tirzepatid (Mounjaro) er en kombineret GLP-1- og GIP-agonist og tages som sprøjte en gang om ugen.

Kirurgisk behandling kan være aktuelt ved BMI ≥ 40–45 kg/m2 eller ved BMI ≥ 35 kg/m2 ved samtidig forhøjet kardiovaskulær risiko. Det gælder især patienter, som ikke tidligere har opnået tilstrækkeligt vægttab med andre metoder. Der skal altid foretages en individuel vurdering og behandlingen bør tilpasses efter patientens behov samt eventuelle medicinske tilstande.

Kliniske studier viser meget gode resultater. I store studier (som STEP-programmet for semaglutid og SURMOUNT for tirzepatid) har deltagerne i gennemsnit opnået et vægttab på 15–20 % af deres kropsvægt over tid. Det er dog vigtigt at understrege, at lægemidlerne fungerer allerbedst, og giver bæredygtige resultater, når de kombineres med livsstilsændringer som en proteinrig kost samt styrketræning.

Måling af fremgang

At følge op på sine fremskridt er en vigtig del af en vellykket vægttabsrejse. Det handler ikke kun om tallet på vægten, men også om at sætte realistiske mål og følge op på andre sundhedsmarkører. At veje sig regelmæssigt og måle taljemålet kan give et godt billede af, hvordan vægten forandres over tid. Det er også klogt at holde øje med blodtryk og andre værdier, som påvirker sundheden. For mange er det værdifuldt at få hjælp og støtte fra en læge, diætist eller anden sundhedsekspert, som kan hjælpe med at udforme en personlig plan og give motivation undervejs, eksempelvis via en app, for at følge dit vægttab og give støtte. At have nogen at henvende sig til øger chancen for at lykkes og gør rejsen mod en bedre sundhed både tryggere og mere bæredygtig.

Hvordan kan vi på Yazen hjælpe ved overvægt?

At behandle overvægt kræver et helhedssyn. Yazen er Sveriges største digitale klinik til behandling af obesitas, og vi tilbyder en videnskabeligt forankret, personlig model, der ikke bygger på gætteri.

• Medicinsk vurdering: Vi indleder med en lægekonsultation samt blodprøver for at forstå dine metaboliske forudsætninger og udelukke eventuelle næringsmangler.
• Individuel behandlingsplan: Ud fra dine prøvesvar og behov får du, hvis du opfylder kriterierne, en skræddersyet lægemiddelbehandling udskrevet af læge.
• Multidisciplinært støtte: Du gør ikke rejsen alene. Din læge og din personlige YazenCoach er med dig hele vejen – med medicinsk tryghed, individuelt tilpassede justeringer og støtte i hverdagen. Ved behov kobles flere specialister ind, såsom diætist, psykolog og personlig træner. Alt samlet i appen, for en tryg start mod bevist vægtkontrol.
• Langsigtet opfølgning: Ved hjælp af smarte, opkoblede vægte følger vi ikke kun din vægt, men din kropssammensætning (så du taber fedt, ikke muskler). Vi arbejder med dig langsigtet for at sikre, at vægttabet bliver bestående, i linje med hvordan Yazens vægtprogram er udformet til langsigtethed.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan jeg få medicinsk hjælp, selvom jeg ikke har fedme? Ja, medicinsk behandling kan være relevant for personer med et BMI fra 27 (overvægt), hvis der samtidig er vægtrelaterede risikofaktorer, såsom forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, søvnapnø eller forhøjede blodfedtstoffer. Det gælder dog ikke for gravide, ammende eller personer med visse medicinske tilstande, som fx inflammatoriske tarmsygdomme. En læge vil altid foretage en individuel vurdering.

Hvilken behandling passer mig bedst? Der findes ingen universalløsning, der passer alle. Hvilken medicinering og hvilke livsstilsråd, der fungerer bedst, afhænger af din medicinske historik, din kropssammensætning, eventuelle vægtrelaterede risici og hvordan du reagerer på lægemidlet. Din læge hos Yazen skræddersyr en behandlingsplan netop til dig, og du bør følge de anbefalinger, der gives, for at opnå det bedste resultat.

Er overvægt altid koblet til min livsstil? Nej. Selvom kost og fysisk aktivitet spiller en rolle, viser forskning, at genetik kan forklare mellem 40 og 70 procent af risikoen for at udvikle overvægt. Derudover lever vi i dag i et miljø, der i høj grad fremmer overforbrug, hvilket påvirker og udfordrer kroppens naturlige regulering.

Hvordan fungerer medicinsk vægttab? Lægemidlerne efterligner kroppens egne mæthedshormoner. De sender signaler til hjernen om, at du er mæt, forsinker tømningen af mavesækken og reducerer aktiviteten i hjernens belønningscenter. Det gør det lettere at spise mindre portioner uden at opleve udtalt sult eller stærk trang til søde fødevarer. Hvis du tidligere har haft svært ved at tabe dig trods livsstilsændringer, kan denne behandling være en effektiv støtte.

Hvad er et sundt mål for vægttab?Du behøver ikke nå et “perfekt” BMI for at forbedre din sundhed markant. Allerede ved et vægttab på 5–10 % ses betydelige sundhedsgevinster, såsom forbedret blodsukker, lavere blodtryk og reduceret risiko for hjerte-kar-sygdom. For at opnå disse resultater er det vigtigt at kombinere medicinsk behandling med livsstilsændringer og følge din behandlingsplan.

‍
Sammenfatning

At gå ned i vægt og opnå en sund vægt er en rejse, der kræver både viden, tålmodighed og den rette støtte. Ved at forstå årsagerne til overvægt, foretage nødvendige livsstilsændringer og regelmæssigt måle dine fremskridt kan du mindske risikoen for sygdomme som type 2-diabetes og forhøjet blodtryk. Hvis du vil have hjælp på vejen, findes der mange forskellige behandlingsalternativer at udforske, blandt andet medicinsk behandling og professionel støtte. Tøv ikke med at tage kontakt med en læge eller sundhedsekspert for at få personlig rådgivning og finde den løsning, der passer dig bedst. Din sundhed er værd at investere i – og du behøver ikke tage rejsen alene.

Kilder

World Health Organization (WHO).
Obesity and overweight. Fact sheet. 2023.
https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/obesity-and-overweight

World Health Organization (WHO).
Body mass index - BMI classification.
https://www.who.int/tools/body-mass-index

European Association for the Study of Obesity (EASO).
Obesity as a chronic, relapsing disease.
https://easo.org

Sumithran P, Prendergast LA, Delbridge E, et al.
Long-term persistence of hormonal adaptations to weight loss.
New England Journal of Medicine. 2011;365:1597-1604.
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1105816

Hall KD, Kahan S.
Maintenance of lost weight and long-term management of obesity.
Medical Clinics of North America. 2018;102(1):183-197.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5764193/

Wilding JPH, Batterham RL, Calanna S, et al.
Once-weekly semaglutide in adults with overweight or obesity (STEP 1).
New England Journal of Medicine. 2021;384:989-1002.
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2032183

Jastreboff AM, Aronne LJ, Ahmad NN, et al.
Tirzepatide once weekly for the treatment of obesity (SURMOUNT-1).
New England Journal of Medicine. 2022;387:205-216.
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2206038

Lincoff AM, Brown-Frandsen K, Colhoun HM, et al.
Semaglutide and cardiovascular outcomes in obesity without diabetes (SELECT).
New England Journal of Medicine. 2023;389:2221-2232.
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2307563

Jensen MD, Ryan DH, Apovian CM, et al.
2013 AHA/ACC/TOS guideline for the management of overweight and obesity in adults.
Circulation. 2014;129:S102-S138.
https://www.ahajournals.org/doi/10.1161/01.cir.0000437739.71477.ee