Mounjaro (tirzepatid) i behandlingen af fedme

Hvad er Mounjaro?

Mounjaro indeholder tirzepatid, et aktivt stof, der repræsenterer en ny generation af behandlinger mod overvægt, fedme og type 2-diabetes. I modsætning til tidligere GLP-1-analoger som semaglutid virker tirzepatid på to hormonreceptorer – GLP-1 (glukagonlignende peptid-1) og GIP (glucose-dependent insulinotropic polypeptide) (1,2).

Hvordan Mounjaro virker

GLP-1 og GIP findes naturligt i kroppen og frigives efter et måltid. Ved at efterligne eller forstærke deres effekter bidrager behandling med Mounjaro til:

• Reduceret appetit: påvirker hjernens appetitcenter og øger mæthedsfornemmelsen.
• Forsinket mavetømning: maden forlader maven langsommere, hvilket forlænger mæthed og stabiliserer blodsukkeret.
• Forbedret blodsukkerkontrol: øger insulinsekretion og hæmmer glukagonproduktion ved højt blodsukker.

Disse mekanismer gør Mounjaro til en effektiv behandling for sundt og bæredygtigt vægttab (1,2).

Klinisk effekt

I det randomiserede SURMOUNT-1-studie (72 uger) var gennemsnitligt vægttab:

• –15,0 % (5 mg)
• –19,5 % (10 mg)
• –20,9 % (15 mg)

sammenlignet med placebo (4).

Tirzepatid i doserne 10 mg og 15 mg har vist markant vægtreduktion og en sikkerhedsprofil, der ligner andre incretin-baserede terapier (3). Længerevarende behandling viser vedvarende vægttab, mens vægten kan stige igen ved ophør (4).

Dosering og anvendelse af Mounjaro

Mounjaro administreres som en injektion én gang ugentligt. Den gives i underhudsfedtet på maven, låret eller overarmen med en fyldt pen.

• Startdosis: 2,5 mg ugentligt
• Gradvis dosisøgning: hver 4. uge (fx 5 mg → 7,5 mg → op til 15 mg)
• Kroppen tilpasses gradvist, hvilket mindsker risikoen for bivirkninger.

Det er ikke altid nødvendigt at nå den højeste dosis; behandlingen fortsætter på den dosis, der giver god effekt (1).

Hvem kan behandles med Mounjaro?

Mounjaro er godkendt til:

• behandling af type 2-diabetes
• kronisk vægtkontrol hos voksne med fedme eller overvægt med mindst én vægtrelateret tilstand

Det kan være en mulighed for personer, der ikke har opnået varigt vægttab med kost og motion alene.

Behandling skal altid ske under lægeligt tilsyn (1).

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er gastrointestinale, især i starten eller ved dosisøgning:

• kvalme
• diarré
• forstoppelse
• luft i maven eller oppustethed

Symptomerne er normalt milde og aftager efter nogle uger.

For at lindre symptomer kan patienter:

• spise mindre portioner
• spise langsomt og stoppe ved mæthed
• undgå fed, stærk eller friturestegt mad
• drikke vand ofte i små mængder
• undgå kulsyreholdige drikke
• være regelmæssigt fysisk aktive

Mounjaro kan også øge pulsen. Risikoen for hypoglykæmi stiger især ved kombination med insulin eller sulfonylurinstoffer. Sjældne, alvorlige bivirkninger omfatter pancreatitis og galdestenssygdom (2).

Mounjaro sammenlignet med andre lægemidler til vægttab

Studier viser, at:

• Mounjaro giver større vægttab end semaglutid (Ozempic/Wegovy) i direkte sammenligninger (5).
• Begge lægemidler reducerer sult og øger mæthed.
• Mounjaro virker på to hormonreceptorer, hvilket kan give en forstærket effekt på vægt og blodsukker.

Livsstilsændringer for vægttab

For at opnå de bedste resultater kræves en helhedsorienteret strategi (6):

• sunde kostvaner
• regelmæssig fysisk aktivitet
• god søvn
• stresshåndtering

Helst med støtte fra sundhedsprofessionelle.

Kost til sundt vægttab

Vægttab kræver kalorieunderskud. Mounjaro kan støtte dette ved at:

• øge mæthedsfornemmelsen
• reducere sult

Når energiindtaget reduceres, skal kosten være næringsrig og indeholde tilstrækkeligt protein for:

• bedre mæthed
• bevarelse af muskelmasse
• forbedret kropssammensætning

Kostråd bør tilpasses individuelt (6).

Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet forbedrer både vægtkontrol og velbefindende (6).

Anbefalinger (7):

• Hverdagsbevægelse: gå, cykle, tage trapper
• Aerob træning: rask gang, svømning, cykling
• Styrketræning: 2–3 gange om ugen

Søvn er vigtig

God søvn er afgørende for vægtregulering. Mangel på søvn påvirker hormoner, der styrer:

• appetit
• mæthed
• energibalance

Dette kan øge sult og lyst til kalorierig mad (8).

Reducering af stress

Kronisk stress kan øge cortisolniveauerne og forstyrre appetit og stofskifte (9).

Hvad der opleves som stressende, er individuelt.
Behandlingen bør derfor tilpasses hver enkelt og kan indebære:

• reduktion af ydre stressfaktorer
• forbedret restitution
• udvikling af mestringsstrategier
• regelmæssig fysisk aktivitet
• tilstrækkelig søvn

Hvad patienter skal vide før behandling

• Mounjaro er ikke en hurtig løsning, men del af en langsigtet plan for sundhed og vægtkontrol.
• Afslutning af behandling uden lægelig rådgivning kan føre til hurtig vægtstigning eller forhøjet blodsukker.

Mounjaro er ikke egnet ved:

• type 1-diabetes
• tidligere pancreatitis
• graviditet eller amning
• planlagt graviditet inden for én måned

En grundig lægelig vurdering er vigtig før behandlingsstart.

Sammenfatning

Mounjaro kan støtte vægttab hos personer med overvægt eller fedme.
Det aktive stof tirzepatid påvirker sult- og mæthedssignaler via to hormonreceptorer, hvilket giver effektiv og bæredygtig vægtreduktion.

Behandlingen gives som en ugentlig injektion og kombineres altid med:

• sund kost
• fysisk aktivitet
• livsstilsændringer

For mange fører behandlingen ikke kun til bedre vægtkontrol, men også til reduceret risiko for følgesygdomme og forbedret langsigtet sundhed.

Referencer

1. European Medicines Agency. (2022). Mounjaro: EPAR – Product information. Retrieved November 12, 2025, from https://www.ema.europa.eu/en/medicines/human/EPAR/mounjaro
2. Sallam, M., Snygg, J., Ghandour, S. E., & Sallam, M. (2025). Efficacy and Safety of Tirzepatide for Weight Management in Non-Diabetic Obese Individuals: A Narrative Review. Obesities, 5(2), 26. https://doi.org/10.3390/obesities5020026
3. Jastreboff, A. M., Aronne, L. J., Ahmad, N. N., Wharton, S., Connery, L., Alves, B., Kiyosue, A., Zhang, S., Liu, B., Bunck, M. C., & Stefanski, A. (2022). Tirzepatide once weekly for the treatment of obesity. The New England Journal of Medicine, 387(3), 205–216. https://doi.org/10.1056/NEJMoa2206038
4. Aronne, L. J., Sattar, N., Bade Horn, D., et al. (2024). Continued treatment with tirzepatide for maintenance of weight reduction in adults with obesity: The SURMOUNT-4 randomized clinical trial. JAMA, 331(1), 38–48. https://doi.org/10.1001/jama.2023.24945
5. Aronne, L. J., Bade Horn, D., le Roux, C. W., Ho, W., Falcon, B. L., Gomez Valderas, E., Das, S., Lee, C. J., Glass, L. C., Senyucel, C., & Dunn, J. P. (2025). Tirzepatide as compared with semaglutide for the treatment of obesity. The New England Journal of Medicine, 393(1), 26–36. https://doi.org/10.1056/NEJMoa2416394
6. Konstantinos C Koskinas, Emeline M Van Craenenbroeck, Charalambos Antoniades, Matthias Blüher, Thomas M Gorter, Henner Hanssen, Nikolaus Marx, Theresa A McDonagh, Geltrude Mingrone, Annika Rosengren, Eva B Prescott, the ESC Scientific Document Group. Obesity and cardiovascular disease: an ESC clinical consensus statement. European Heart Journal. 2024;45(38):4063–4098. https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehae508
7. World Health Organization (WHO). WHO Guidelines on Physical Activity and Sedentary Behaviour. Geneva: World Health Organization; 2020. Available at: https://www.who.int/publications/i/item/9789240015128
8. Chaput JP, McHill AW, Cox RC, Broussard JL, Dutil C, da Costa BGG, Sampasa-Kanyinga H, Wright KP Jr. The role of insufficient sleep and circadian misalignment in obesity. Nat Rev Endocrinol. 2023 Feb;19(2):82-97. doi: 10.1038/s41574-022-00747-7. Epub 2022 Oct 24. PMID: 36280789; PMCID: PMC9590398.
9. Lengton R, Schoenmakers M, Penninx BWJH, Boon MR, van Rossum EFC. Glucocorticoids and HPA axis regulation in the stress-obesity connection: A comprehensive overview of biological, physiological and behavioural dimensions. 2025. Available at: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39623561/

‍
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er blevet oversat ved hjælp af kunstig intelligens. Den originale engelske version er masteren. I tvivlstilfælde har den engelske ordlyd forrang.