Beregn fedtprocent – hvordan gør man, og hvad betyder den for helbredet?

Kropssammensætning

Kropssammensætning beskriver, hvordan kroppen er opbygget af fedt, muskler, knogler og væske. Ved at måle kropssammensætningen får man et mere detaljeret billede af helbredet, end vægt eller BMI kan give alene.

En sund balance mellem fedtmasse og muskelmasse er forbundet med lavere risiko for sygdomme som hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Også måden, fedtet er fordelt i kroppen på, har stor betydning for helbredet. Fedt, der lagres dybt i maven omkring organerne, det såkaldte viscerale mavefedt, er blandt andet forbundet med insulinresistens, inflammation og hormonelle forandringer, som kan påvirke stofskiftet.

Ved at måle kropssammensætningen og se på flere parametre end kun BMI eller vægt kan man altså få et klarere billede af, hvordan kroppen har det.

Fedtprocent

Fedtprocenten viser, hvor stor en andel af kropsvægten der består af fedt. Resten af kropsvægten kaldes fedtfri masse, altså alt det, der ikke er fedt, som for eksempel muskelmasse, knogler, organer og væske.

Fedtprocenten varierer mellem mænd og kvinder. Kvinder har generelt en højere fedtprocent end mænd, blandt andet på grund af hormonelle forskelle og kroppens biologiske forudsætninger, for eksempel i relation til reproduktion.

Hvordan beregner man sin fedtprocent?

Fedtprocent og kropssammensætning kan beregnes på flere forskellige måder. Metoderne varierer i både nøjagtighed og tilgængelighed.

Fedtprocent-beregnere

En nem måde at få et estimat på fedtprocenten er ved at bruge en fedtprocent-beregner. Den type værktøj giver et groft skøn baseret på måledata som højde, vægt og nogle gange taljemål.

Fedtprocent-beregnere kan være nyttige til at følge udviklingen over tid, men resultaterne skal tolkes med forbehold, da de ikke giver præcise målinger.

Måling af kropsomfang

Måling af kropsomfang er en anden metode til at estimere kropsfedt. Her måler man med målebånd omkring for eksempel talje, nakke og hofter. Metoden er nem at udføre derhjemme og kan give et overordnet billede af kropssammensætningen, men den er forbundet med en del usikkerhed og potentielle fejlkilder.

Bioimpedans (BIA)

Bioimpedans, ofte forkortet BIA, bruges i mange personvægte. Metoden fungerer ved, at en svag elektrisk strøm sendes gennem kroppen, og modstanden bruges til at estimere andelen af kropsfedt.

BIA er nem og let tilgængelig, men resultaterne påvirkes af faktorer som væskebalance, madindtag og tidspunkt på dagen. Derfor egner metoden sig bedst til at følge ændringer over tid frem for at fastslå præcise værdier.

Kalipermåling (hudfoldsmåling)

Kalipermåling, også kaldet hudfoldsmåling, er en metode, hvor tykkelsen af hud- og fedtfolder måles forskellige steder på kroppen med et særligt måleinstrument. Metoden kan give rimelige estimater, hvis den udføres korrekt, men kræver erfaring og er mindre pålidelig ved højere fedtmasse.

DEXA

I sundhedsvæsenet og inden for forskning bruges mere avancerede metoder til at måle kropssammensætning, og DEXA er en af de mest anvendte. Ved hjælp af lavdosisrøntgen kan DEXA måle fedtmasse, muskelmasse og knoglemasse hver for sig samt vise, hvordan fedtet er fordelt i kroppen.

DEXA er en meget præcis metode og bruges ofte som reference i forskning, men undersøgelsen er relativt dyr og kræver specialudstyr. Derfor anvendes den primært i sundhedsvæsenet og forskningssammenhænge frem for til løbende opfølgning.

Hvad er en normal fedtprocent?

Kropsfedt består både af essentielt fedt, som er nødvendigt for livsvigtige funktioner som hormonproduktion og beskyttelse af indre organer, og fedt, der lagres i fedtvævet.

Biologisk har kvinder i gennemsnit en højere fedtprocent end mænd, hvilket hænger sammen med hormonelle faktorer og kroppens biologiske forudsætninger. Med alderen stiger andelen af kropsfedt ofte, samtidig med at muskelmassen mindskes.

Der findes ikke faste grænser for, hvad der er en ”normal” fedtprocent, da den påvirkes af køn, alder, genetik og livsstil. Som en overordnet rettesnor ligger fedtprocenten hos mænd ofte mellem 10–20 procent, mens kvinder typisk ligger mellem 20–30 procent, afhængigt af alder og aktivitetsniveau.

At kende sin fedtprocent kan give nyttig viden om kropssammensætning og helbred, men tallet skal altid ses i sammenhæng med andre målinger.

Hvad påvirker vores kropsfedt?

Hvor meget kropsfedt man har, og hvor det lagres, påvirkes i høj grad af genetik og livsstil. Nogle har en arvelig tendens til at lagre mere fedt, især omkring maven, hvilket kan øge risikoen for overvægt, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Gener kan også påvirke appetitregulering, stofskifte og hvor let eller svært det er at tabe sig. En genetisk disposition betyder dog ikke automatisk, at man udvikler sygdom.

Gennem livsstilsfaktorer som kost, fysisk aktivitet, søvn og håndtering af stress kan man påvirke sin kropssammensætning i en positiv retning og mindske risikoen for helbredsproblemer over tid.

Fedtprocent, BMI og helbred – hvordan hænger det sammen?

BMI bruges ofte som et første pejlemærke for helbred og beregnes ud fra vægt og højde. BMI siger dog ikke noget om, hvordan vægten er fordelt i kroppen, eller om den består af fedt eller muskler. Derfor kan personer med meget muskelmasse fejlagtigt klassificeres som overvægtige, mens nogle med BMI inden for normalområdet kan have en for høj fedtprocent.

Af den grund er fedtprocent et vigtigt supplement til BMI, fordi den giver mere viden om kroppens sammensætning. Sammen kan de give et mere nuanceret billede af helbredet, end vægt og højde alene.

Samtidig har målinger af fedtprocent også begrænsninger og bør altid tolkes med omtanke og som en del af en samlet vurdering af helbredet. 

Er fedtprocent vigtig, når man gerne vil tabe sig?

Ved vægttab er det ofte mere relevant at se på ændringer i fedtprocent og bevarelse af muskelmasse end på selve tallet på vægten. Man kan godt tabe sig lidt i kilo og samtidig opnå en markant sundhedsgevinst, hvis fedtprocenten falder, og muskelmassen bevares.

Husk, at vægttab ikke kun handler om tallet på badevægten, men om hvordan kropssammensætningen ændrer sig over tid.

Smarte vægte og opfølgning – sådan kan Yazen hjælpe

For at følge udviklingen i vægt og kropssammensætning over tid kan digitale vægte være en støtte i behandlingen. Yazen samarbejder med Withings, som producerer smarte vægte, der ud over vægt også kan give estimater af fedtprocent, muskelmasse og væskebalance ved hjælp af bioimpedans.

Målingerne er ikke præcise medicinske værdier, men kan give værdifuld indsigt i ændringer over tid. Hos Yazen bruges oplysningerne som et supplement til den medicinske opfølgning og ses altid i en sammenhæng, frem for som enkeltstående tal. På den måde får både du og sundhedspersonalet et bedre samlet overblik over helbred og vægtudvikling.

Opsummering

Fedtprocent kan give værdifuld viden om kropssammensætning, men kan ikke alene afgøre, hvordan helbredet har det. For at få et mere retvisende billede skal fedtprocent altid ses i sammenhæng med andre faktorer som BMI, vægt, livsstil og øvrige helbredsmarkører.

En høj andel kropsfedt, især når fedtet er koncentreret omkring maven, er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, visse kræftformer, forhøjet blodtryk og forhøjede blodfedtstoffer.

Ved at se på helheden og følge ændringer i kropssammensætningen over tid kan man få bedre forudsætninger for at forstå sin krop og mindske risikoen for fremtidig sygdom.