Moderne medicinsk behandling af overvægt og fedme med GIP- og GLP-1-analoger – Hvad sker der i din krop?
Fedme er i dag en af verdens største folkesundhedsudfordringer. Ifølge WHO har mere end 1 milliard mennesker på verdensplan fedme, herunder over 650 millioner voksne og 340 millioner børn og unge. Forekomsten er mere end tredoblet siden 1975 og fortsætter med at stige i næsten alle dele af verden.
At have svær overvægt eller fedme handler ikke kun om kropsvægt, men om sundhed. En høj andel kropsfedt øger risikoen for mange forskellige sygdomme, såsom type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, slidgigt og visse former for kræft (1).

Nye muligheder med bedre forudsætninger
Fedme er en kronisk og kompleks sygdom, som påvirkes af en kombination af genetik, hormoner, livsstil og miljø. Det betyder, at tilstanden ikke kan forklares alene ud fra livsstilsvalg. Rådet om at “spise mindre og bevæge sig mere” fører derfor sjældent til en varig forandring.
I de senere år er moderne vægttabsmedicin blevet ægte game changers, som i høj grad har ændret måden, vi kan behandle svær overvægt og fedme på. Med medicin udviklet af virksomheder som Novo Nordisk (f.eks. semaglutid i Ozempic, Wegovy og Rybelsus og liraglutid i Saxenda) og Eli Lilly (f.eks. dulaglutid i Trulicity og tirzepatid i Mounjaro), har man nu langt bedre forudsætninger for at gennemføre de livsstilsændringer, der er nødvendige for at tabe sig og holde vægten nede.
Sådan virker moderne vægttabsmedicin
De mest anvendte lægemidler i dag er såkaldte GLP-1-analoger og kombinerede GLP-1- og GIP-analoger. De efterligner kroppens egne mæthedshormoner, som frigives efter et måltid og hjælper med at regulere appetit og blodsukker. Medicinen gør, at mavesækken tømmes langsommere, og påvirker også, hvordan sult og mæthed styres i hjernen. Som følge heraf oplever mange mindre “madstøj” og synes, det er lettere at modstå cravings. Alt i alt gør dette det lettere at spise mindre og træffe mere bevidste madvalg, hvilket kan føre til lavere energiindtag og dermed vægttab.
Hvor hurtigt kan du forvente resultater?
Hvor hurtigt medicinen virker, varierer fra person til person. Nogle mærker forskel allerede den første dag, mens det hos andre kan tage flere uger. Generelt tager det 4–8 uger, før medicinniveauet i kroppen stabiliserer sig. Effekten kan stadig variere lidt, men ikke i samme grad som i starten af behandlingen.
Mulige bivirkninger
De mest almindelige bivirkninger er mave-tarm-gener som kvalme, forstoppelse, diarré og halsbrand. Nogle kan også opleve øget træthed og hovedpine. Generne er som regel milde og forbigående. De kan ofte forebygges ved at starte med en lav dosis og kun øge den gradvist efter behov, samt ved at være opmærksom på, hvordan man spiser under behandlingen.
Brug under graviditet eller før operation
Vægttabsmedicin bør ikke anvendes under graviditet. Hvis du planlægger at blive gravid eller bliver gravid under behandlingen, skal medicinen stoppes. Behandlingen skal afsluttes mindst to måneder før et planlagt graviditetsforsøg, da kroppen bruger lang tid på at nedbryde og udskille stoffet. Fordi man ikke kan udelukke risiko for et ammet barn, bør medicinen heller ikke bruges under amning.
Før en operation er det vigtigt at informere sundhedspersonalet om, at du bruger medicinen, da den påvirker, hvor hurtigt mavesækken tømmes — og du skal være fastende før bedøvelse.
Hvor meget vægttab kan du forvente?
Moderne medicin har i store kliniske studier vist, at de kan føre til et gennemsnitligt vægttab på 15–20 % af kropsvægten (2,3) – et niveau, der tidligere primært var muligt gennem fedmekirurgi.
Hvor meget man taber sig, varierer fra person til person og afhænger af flere faktorer, herunder startvægt, kroppens respons på behandlingen og i hvor høj grad det lykkes at ændre sine vaner. Alle reagerer forskelligt, og vægttab er en individuel proces, så det er vigtigt at fokusere på sin egen rejse frem for at sammenligne sig med andre.
Mere end bare vægttab
Fordelene ved fedmemedicin rækker ud over tallet på vægten. Selv et moderat vægttab på 5–10 % kan give store sundhedsgevinster, såsom:
- bedre blodsukkerkontrol,
- forbedrede triglyceridniveauer,
- lavere blodtryk — alle risikofaktorer for fremtidig hjerte-kar-sygdom (4).
Jo mere vægt du taber, desto større bliver effekterne.
- Blodsukkeret falder, og type 2-diabetes kan nogle gange gå helt i remission.
- Blodfedt- og levertal forbedres — fedtlever kan endda hele.
- Blodtrykket falder, hvilket mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom.
- Symptomer på PCOS, astma, søvnapnø og slidgigt kan forbedres.
Derudover ser medicinen ud til at kunne reducere trangen til alkohol og nikotin, hvilket kan åbne for flere fremtidige anvendelser. Den har også vist positive effekter på livskvalitet, energiniveau og kropssammensætning – blandt andet ved at reducere visceralt fedt omkring organer som leveren og bugspytkirtlen.
Se medicinen som støtte – ikke som hele løsningen
Selvom medicinen er en stærk støtte og for mange en længe savnet brik i puslespillet, gør den ikke arbejdet alene. Din egen indsats spiller en afgørende rolle for resultaterne. Vægttab kræver altid et energiunderskud – altså at du indtager færre kalorier, end kroppen forbruger. Medicinen hjælper med dette og giver bedre forudsætninger for succes, men de fleste vil stadig skulle arbejde aktivt med at ændre deres vaner.
Almindelige spørgsmål og svar om GIP- og GLP-1-analoger
Er sult unormalt under behandlingen?
Sult er et vigtigt signal fra kroppen, som sikrer, at du får nok energi og næring til at fungere optimalt. Medicinen kan dæmpe appetitten, men den fjerner ikke sult helt. Det er helt normalt at føle sult – også under behandlingen.
Hvis du oplever stærk sult, selv om du følger kostrådene, kan det være nødvendigt at tale med din læge om dosisjustering, medicinskift eller kombination med andre lægemidler.
Aftager effekten med tiden?
Efter noget tid oplever mange, at sulten tiltager igen, og de bliver bekymrede for, om medicinen virker mindre. Det skyldes som regel ikke nedsat effekt, men kroppens eget forsvar mod vægttab – den såkaldte metaboliske adaptation (5). Her falder energiforbruget, og sultsignalerne stiger.
Hvad sker der, når du når din målvægt?
Når målvægten er nået, prøver mange en såkaldt vedligeholdelsesdosis – den laveste dosis, der er nødvendig for at holde vægten stabil. Der findes endnu ingen videnskabelig dokumentation for, hvor længe behandlingen kan fortsætte uden risiko for vægtøgning. For mange vil den sandsynligvis være livslang.
Hvad sker der, hvis du stopper behandlingen?
Forskning viser tydeligt, at hvis behandlingen stoppes helt, har vægten tendens til at stige igen (6,7). Det understøtter forståelsen af, at fedme er en kronisk og kompleks sygdom – ikke et spørgsmål om viljestyrke.
Ingen genvej – men en ny vej
At have brug for medicin for at tabe sig og holde vægten nede er ikke noget at skamme sig over. Det er hverken et tegn på svaghed eller fiasko, men en vigtig del af behandlingen af en kompleks sygdom.
Nogle gange kan medicinen dog være svær at få fat i på grund af mangel, hvilket kan påvirke behandlingsmulighederne.
Moderne medicin har bragt os et vigtigt skridt videre i behandlingen af svær overvægt og fedme. Behandlingen øger chancen for at bevare den lavere vægt og holde fast i de sundhedsgevinster, der er opnået. Udviklingen går desuden hurtigt – nye generationer medicin er allerede på vej med endnu bedre effekt og færre bivirkninger.
Opsummering
Fedme er en kompleks sygdom, som påvirkes af gener, hormoner, livsstil og miljø. For mange er livsstilsændringer alene ikke nok til at opnå og vedligeholde vægttab.
Nye lægemidler fra Novo Nordisk (som Wegovy, Ozempic og Rybelsus) og Eli Lilly (som Mounjaro og Trulicity) efterligner kroppens egne mæthedshormoner og hjælper med at reducere appetitten og øge mæthedsfølelsen. Det gør det lettere at spise mindre og skabe det kalorieunderskud, der er nødvendigt for vægttab.
Bivirkningerne er som regel milde og mest udbredte i starten af behandlingen. Det er også vigtigt at huske, at medicinen er en støtte på vejen mod bedre helse – den virker bedst sammen med bæredygtige livsstilsændringer.
Referencer
- World Health Organization (2024). Obesity and overweight. https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/obesity-and-overweight [2025-09-13].
- Wilding, J.P.H. et al., (2021). Once-weekly semaglutide in adults with overweight or obesity. New England Journal of Medicine, 384(11), pp.989–1002.
- Jastreboff, A. M., Aronne, L. J., Ahmad, N. N., Wharton, S., Connery, L., Alves, B., Kiyosue, A., Zhang, S., Liu, B., Bunck, M. C., Stefanski, A., & SURMOUNT-1 Investigators (2022). Tirzepatide Once Weekly for the Treatment of Obesity. The New England journal of medicine, 387(3), 205–216.
- Ryan, D. H., & Yockey, S. R. (2017). Weight Loss and Improvement in Comorbidity: Differences at 5%, 10%, 15%, and Over. Current obesity reports, 6(2), 187–194.
- Ard, J., Fitch, A., Fruh, S. and Herman, L. (2021). Weight loss and maintenance related to the mechanism of action of glucagon-like peptide 1 receptor agonists. Advances in Therapy, 38(6), pp.2821-2839.
- Wilding, J. P. H., Batterham, R. L., Davies, M., Van Gaal, L. F., Kandler, K., Konakli, K., Lingvay, I., McGowan, B. M., Oral, T. K., Rosenstock, J., Wadden, T. A., Wharton, S., Yokote, K., Kushner, R. F., & STEP 1 Study Group (2022). Weight regain and cardiometabolic effects after withdrawal of semaglutide: The STEP 1 trial extension. Diabetes, obesity & metabolism, 24(8), 1553–1564.
- Aronne, L. J., Sattar, N., Horn, D. B., Bays, H. E., Wharton, S., Lin, W. Y., Ahmad, N. N., Zhang, S., Liao, R., Bunck, M. C., Jouravskaya, I., Murphy, M. A., & SURMOUNT-4 Investigators (2024). Continued Treatment With Tirzepatide for Maintenance of Weight Reduction in Adults With Obesity: The SURMOUNT-4 Randomized Clinical Trial. JAMA, 331(1), 38–48.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er blevet oversat ved hjælp af kunstig intelligens. Den originale engelske version er masteren. I tvivlstilfælde har den engelske ordlyd forrang.
More articles
Start din vægttabsrejse hos Yazen i dag
Du skal blot oprette en konto og svare på nogle spørgsmål om dit helbred.






